Sikkerhedshuset – en løsningsfokuseret børnesamtale

I et tidligere indlæg om brugen af Fremtidshuset til at involvere forældre i at formulere mål, nævnte jeg for en kort bemærkning, at Sonja Parker også har udviklet Sikkerhedshuset til at tale med børn. (Sonja Parker 2009, Sasfety House – a child protection tool to involving children in safety planning,  Aspirations consultancy) I ugens indlæg vil jeg gå tættere på netop dette redskab, da Sikkerhedshuset er min personlige favorit at tale med børn ud fra.Sikkerhedshuset er min favorit, fordi det er et rigtig godt praktisk redskab til at udforske børnenes perspektiv på deres eget liv og at få det centralt ind i sagsbehandlingen. Sonja Parker udviklede det i sin tid særligt til sikkerhedsplansarbejdet. I dette arbejde er det meget vigtigt, at myndighedernes bekymringer og de fremtidige farer er formuleret til børnene i et sprog, som de forstår, da man skal udforske barnets oplevelse af sikkerhed ud fra disse. Det skal derfor være gjort tydeligt for børnene, inden man går i gang med at tale med børnene ud fra Sikkerhedshuset.Jeg har dog erfaret at husets struktur og principper kan tilpasses andre sammenhænge og situationer, blandt andet i de mange tilfælde herhjemme, hvor man overordnet har fokus på trivsel i stedet for sikkerhed.Ligesom Fremtidshuset er Sikkerhedshuset blevet udviklet på baggrund af de løsningsfokuserede principper og har det vigtige formål at få barnets stemme i spil i forhold deres egen livssituation og beslutningerne for deres eget liv. De løsningsfokuserede principper kommer i spil i både husets opbygning og de spørgsmål, man stiller i forhold til at få afdækket de forskellige aspekter af Sikkerhedshuset.Huset består af følgende 5 elementer:.

1. Barnets oplevelse af at være sikker i hjemmet (husets fundament = firkanten)
2. Barnets oplevelse af, hvilke personer som er trygge voksne og som kan besøge barnet derhjemme og hjælpe med at skabe tryghed og sikkerhed for barnet (arealet udenfor huset og indenfor hegnet).
3. Barnets oplevelse af utrygge personer (den røde cirkel)
4. Barnets regler for at kunne være tryg i hjemmet (taget på Sikkerhedshuset)
5. Barnets skalering af sikkerhed og processen hen imod sikkerhed (sikkerhedsstien)

Sonja har copyright på materialet om Sikkerhedshuset, men jeg har fået lov til personligt af hende at vise den visuelle illustration af huset i blogindlægget her. Så skabelonen for Sikkerhedshuset følger her:Safety houseMan kan enten vælge at tegne huset sammen med barnet eller medbringe en fortrykt skabelon, men under alle omstændigheder er det vigtigt at medbringe farver eller tuscher og papir til at engagere barnet i at skabe et fælles tredje at tale ud fra.Som udgangspunkt starter man med at tale med barnet om dets oplevelser af:Undtagelser/sikkerhed/det som virkerVed at starte med at fokusere på husets fundament (firkanten) først, fokuserer man i bedste løsningsfokuserede ånd på at få afdækket, hvad forældrene allerede gør eller tidligere har gjort, som får barnet til at føle sig tryg og sikker i hjemmet. Dette foregår ved at man respektfuldt og nysgerrigt stiller spørgsmål, som vil give konkrete og detaljerede beskrivelser af forældrenes adfærd og handlinger, når det lykkes dem at gøre barnet tryg i forhold til specifikke bekymringer og problemstillinger. Dette giver os vigtigt viden om barnets oplevelser, men også om forældrenes kompetencer og ressourcer og hvad vi skal hjælpe dem med at bygge videre på for at kunne videreudvikle deres forældrekompetencer. Her kan barnet også beskrive, hvad det ønsker skal være tilstede uden at det nødvendigvis har været sket før. (se nedenfor vedr. mål) Dog er det vigtigt at undersøge, hvorvidt det har været muligt for forældrene at gøre det tidligere.På samme måde kan man afdække barnets oplevelse af betydningsfulde personer i netværket og deres positive betydning for barnet i forhold til at kunne opnå tryghed i hjemmet. Her får vi stor indsigt i, hvilke personer barnet oplever har potentialet til i højere grad og mere systematisk at kunne blive involveret i barnets liv til at skabe beskyttelse mod de givne vanskeligheder. Også her er det vigtigt at arbejde på at få konkrete og detaljerede beskrivelser af de nævnte personers adfærd og handlinger, som understøtter oplevelsen af tryghed og sikkerhed i hjemmet.Disse aspekter kan formuleres både i cirklen uden for hjemmet, hvor netværket primært hører hjemme og ellers inde i husets (firkanten), hvis de decideret skal indgå i sikkerhedsplanen ved at bo i huset sammen med barnet. Uanset hvor oplysningerne bliver placeret, skal barnets detaljerede beskrivelser af, hvad netværkspersonerne skal gøre for at skabe sikkerhed i hjemmet tydeligt fremgå af Sikkerhedshuset.På et tidspunkt brugte jeg strukturen til at tale med en dreng, hvis forældrene periodevist havde haft alvorlige vanskeligheder ved at give ham tilstrækkelig omsorg og man kunne forudse, at der ville kommer tilsvarende perioder fremadrettet, som han skulle beskyttes imod. Han var rigtig god til at give mig meget detaljerede beskrivelser af, hvad mor og far gjorde, når han havde det godt derhjemme, hvilket var med til at gøre mig bevidst om forældrene styrker og ressourcer i gode perioder, men også hvad vi skulle arbejde på at sikre fortsat var tilstede i deres svære perioder. I forhold til støtte i netværket sagde han selv til mig, ”hvis noget sker igen, så er det moster og onkel jeg vil tale med og som skal hjælpe mig” og vi udforskede sammen mere i detaljer, hvad de skulle gøre for at hjælpe ham. Da jeg gik til forældrene samt moster og onkel med hans ønsker var det meget konkret og overskueligt for dem at vide, hvad de sammen kunne og skulle gøre for at beskytte ham derhjemme og de sagde ubetinget ja til dette.MåleneBarnets ønsker for, hvad der skal være tilstede i hjemmet for at det kan være trygt og sikkert, kan også være pejlemærker til målformuleringer for indsatsen. Målene kan både formuleres i husets fundament og i taget på huset. Ovenfor er nævnt, hvordan det sammen med beskrivelser af, hvad forældrene gør i forvejen kan indføres ind i selve huset. Mens taget repræsenterer de regler, som barnet oplever skal være i hjemmet for at det kan være trygt og sikkert. Disse kan betragtes som barnets ønsker for, hvordan tingene skal være i fremtiden. Der er her igen fortsat fokus på at få konkrete beskrivelser af familiemedlemmers adfærd og handlinger, som kan skabe tryghed og sikkerhed.Eksempelvis fortalte ovenfornævnte dreng, at han gerne ville have en regel om ”at man skal lade være med at starte konflikter omkring latterlige ting for at undgå at blive uvenner”. Han havde forinden beskrevet, at han følte sig tryg derhjemme, når de ”var de gode til at tale om tingene”. Et ønske han havde til forældrenes måde at håndtere konflikter fremfor at råbe og skændes. Ved at han tilføjede denne regel, fik jeg her mulighed for at få en dybere indsigt i hans ønsker for familielivet hjemme, men også, hvilke situationer han betragtede som ”latterlige ting” for på den måde bedre at kunne hjælpe forældrene med at styre udenom konflikter i disse situationer.På den måde kan børnenes perspektiver og ønsker hjælpe med at tilrettelægge en mere konkret og bedre indsats overfor forældrene.Man kan netop som beskrevet undervejs i samtalen få indsigt i problemer eller barnets oplevelse af problemer, som måske inden samtalen var ukendt for den professionelle. Det kan ske ved at barnet fortæller om, hvad der betyder noget for dets oplevelse af tryghed og sikkerhed og i den forbindelse berører emner, som ikke tidligere har været omtalt. Når man taler løsningsfokuseret med barnet om disse ting, ville man i huset kunne formulere det som mål ved at spørger ”hvad ville de gøre i stedet” og på den måde ikke overse eller negligere problemerne, men få barnets ønsker formuleret til mål.Problemerne Ellers er man oftest på forhånd bevidst om nogle personer, som barnet kan føles sig utrygt ved, hvilket specifikt skal adresseret i samtalen med barnet. Her har Sonja gjort plads til beskrivelser af disse personers adfærd og handlinger som skaber utryghed  i den røde cirkel udenfor Sikkerhedshuset. Ikke at disse personer så slet ikke skal eller må se barnet, men det kan hjælpe med at tydeliggøre, hvad vi skal beskytte barnet imod og hvordan vi bør gøre dette bedst muligt. Dette afhænger af sagens karakter og situationens alvor.Drengen ovenfor ville f.eks. have sin lillesøster ud i den røde cirkel, fordi han fortalte, at hun slog ham og drillede ham osv. og han kunne ikke lide det. Noget som tidligere havde været overset i forhold til de andre problemer, men som viste sig at være meget brugbar viden i forhold til at kunne hjælpe familien samlet til at håndtere konflikterne i hjemmet bedre end hidtil.SkalaTil sidst har vi skalaen, som er repræsenteret ved stien op til huset. 0 på skalaen er punktet længst væk fra huset og det repræsenteret det tidspunkt, hvor bekymringerne og problemerne var værst. 10 på skalaen er ved døren ind til Sikkerhedshuset, hvor barnet kan gå ind over dørtærsklen og vil opleve alt det, som det har beskrevet er tilstede for at føle sig tryg og sikker. Når barnet vurderer, hvor det ligger på stien, kan man udforske deres oplevelser af, hvad som forældrene allerede gør nu og hvad de mener skal til for at komme højere op på skalaen. Ligesom når man normalt i andre løsningfokuserede samtaler udforsker skalaen og arbejder konstruktiv med den til at skabe forandring.Da jeg talte med drengen ovenfor, var det i en god periode og kan kunne lægge sig på 9 tal, men han lå ikke højere pga. de problemer hans forhold til sin søster gav ham derhjemme.Måske arbejder du hverken med børn eller sikkerhedsplaner, men når jeg er optaget af at skrive om Sonjas redskaber er det, fordi jeg oplever, at hun har en evne til at forvandle de løsningsfokuserede principper og tanker til nogle meget simple og konkrete værktøjer til at bruge i vores daglige arbejde. Måske det kan skabe inspiration til selv at forsøge sig med at prøve disse værktøjer eller selv være kreativ og udvikle nye løsningsfokuserede værktøjer til den målgruppe og kontekst du selv arbejder indenfor.Selvom vi har skiftet layout har du som altid mulighed for at give dit besyv med her og det håber jeg, at du vil gøre.  Men i juli måned får du også mulighed for at give Sonja kommentarer med på vejen, når hun lægger vejen forbi som gæsteblogger for at hilse på dig og runde mine skriv om hendes arbejde personligt af.Fortsat god sommer...Rikke