Eventyret om Jante

begge-150x150-25062013.png

Om styrker og kompetencer – og drengen Jante.

Ugens blogindlæg begynder som et hvert andet godt eventyr af H.C. Andersen med;

Eventyret om Jante – del 1

”Der var engang i et land mod nord en lille dreng ved navn Jante. Hans mor var død i barselssengen og Jante voksede op alene med sin far Axel på Mors. Axel var en fast og bestemt person, som man sagde imod – en mand af ”den gamle skole” vil nogen måske sige. Jante lærte hurtigt, at alt hvad hans far sagde, altid var korrekt og hele hans opvækst så han op til sin far Axel og ønskede at blive som ham. Og sådan er der mange drenge , der har det – at far er den bedste, og en solid og tryg klippe, et forbillede vær at se op til. MEN Axel lærte Jante som barn og ungt mennesker at leve efter en række regler, f.eks.:

  1. Du skal ikke tro, at du er noget
  2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som mig
  3. Du skal ikke tror, at er mere end mig
  4. Du skal ikke tror, at du dur til noget
  5. Du skal ikke le ad mig
  6. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end mig
  7. Du skal ikke tro, at du ved mere end mig

Og Jante fortalte de samme ting til sig selv, - og til vennerne, og sidenhen til kollegaerne. Det gjorde dem ikke så meget, fordi sådan tænkte de alligevel alle og når alle tænker ens, så er det jo egentlig så nemt at være sammen. Og Jante voksede op og ville være politimand, ligesom mange andre drenge har ønsket at blive - han ville sikre lov og orden i landet mod nord. Han ville sikre Janteloven.Og i tiden fremover talte Jante og hans kollegaer aldrig om, hvad de havde gjort godt i deres arbejdet eller hvad de var gode til. De var ekstra påpasselige med at omtale succeser, og skete det, at én ”pralede” fald dommen hurtigt og folk spurgte hinanden; ”hvem tror han, at han er?” eller ”hvor er han bare selvglad og selvoptaget”. Og hvem ville ønske sig det? Nej, så hellere vide, at man ikke var bedre til noget end nogen andre eller ikke betød mere end nogen andre…”

At benævne sine kompetencer

Og her kunne eventyret meget vel ende med Jante, der levede lykkeligt til sine dages ende, - bliver gift, får børn, en villa og en vovhund og alt blev lytter idyl. Men ville det være en happy-ending? - vi tvivler, for billedet repræsenterer et samfund med stærke regler og normer for, hvad man må og ikke må – tro om sig selv, og tro om andre. For hvad er galt i, at én er god til at lappe cykler og en anden ikke, - at én er god til at navigere en boing 347, - at én kan sy tøj som andre kan have på kroppen og én har forstand på at samtale med mennesker....Det paradoksale er jo netop, at vi alle gerne vil have hjertekirurgen til at foretage bypass-operationen eller mekanikeren til at skifte støddæmperne på bilen. Vi vil gerne have ”ekspert”-bistanden, men det er ikke come-il-faut at sige, man er ekspert eller benævne og fremhæve sine kompetencer. Vi ønsker at bringe den kultur til debat, da mennsker kan styrkes og forandres gennem fokus på hans eller hendes kompetencer og ressourcer. Det er enkelt; når du ved, hvad du er god til, har du mulighed for at gøre det igen. Derfor må eventyret om Jante fortsætte, og en happy-ending skrives:

Eventyret om Jante – del 2

”Så en dag skete der noget højst bemærkelsesværdigt for Jante. Gennem sit arbejde møder han en kvinde ved navn Anne-Marie, der udfordrede og provokerede ham med sine postulater: Hør her Jante, du skal tro, at du er enestående og kan noget særligt. Fortæl mig, hvad du er rigtig god til? For selv er jeg hamrende god til; at strikke, at samtale med mennesker, at finde på sjove og mærkelige ting og til at lytte til dig...Værre blev det for Jante, da Anne-Marie foreslog, at han begyndte at sige højt, hvad han var stolt af at have udrettet.. Tænke på succeser… Jante spurgte hende; Hvem tror du egentlig du er? og skyndte sig væk. Han måtte bare hurtigt væk – men han kunne bare næsten ikke glemme den oplevelse. Og Anne-Maries spørgsmål ”hør her Jante, hvad er du god til?” vendte tilbage i hans sind, når han lå om aftenen i sin seng og skulle sove.Ikke lang tid efter mødte han en anden kvinde Rikke, der sagde til ham; ”Hør her Jante, du ER god til noget, jeg er imponeret af, hvor meget mere du ved om straffelov og trafikregler end mig. Og jeg VED jo, at jeg er bedre end dig til at tale med og lytte til folk og skabe forandring. Jeg er også virkelig god til at pjatte og lege”.Og endnu engang blev Jantes indre system udfordret. Hans årelange tro på, at han ikke duede til noget eller ikke kunne mere end andre var for altid forstyrret. Og han besluttede sig for at bruge resten af sit liv på at øve sig i de nye regler, da han kunne mærke, at han fik det bedre med dem og med sig selv. Og han blev en smule bedre politibetjent, en anelse rarere søn, en god portion blidere ægtemand – og ikke mindst en fantastisk nærværende far fordi han blandt andet forstod, at selvom der var noget han, og kun han var god til, så var der også noget, som hans søn, og kun hans søn var enestående til.”

Styrker og ressourcer

Kierkegaard skriver om, at turde er at miste fodfæstet for en stund – ikke at turde, er at miste livet. Og det kræver mod at turde tale om, hvad man er god til – først at tænke det, så at erkende det for endelig at sige og italesætte det; jeg er god til …. - og det viser sig ved.....”. Undersøgelser peger på, at det giver overskud og energi at være sammen med andre mennesker og at arbejde med ens styrker. Rath & Conchi har i 2008 undersøgt (Rath, T., & Conchie, B. (2008). Strengths based leadership. New York, NY: Gallup Press.); Chances of being engaged at work. Undersøgelsen når frem til, at medarbejdere engageres 73% mere, når lederen fokuserer på medarbejderens styrker og kun 9% når arbejdsgiveren ikke fokuserer på medarbejderens styrker. Så der er alle mulige grunde til at fokusere på vores styrker og på det vi er gode til.Forhåbentlig har mange en fornemmelse af, hvad de er gode til – de fleste ved i hvert fald, hvad de godt kan lide at lave, og mange gange er der en sammenhæng. Vi holder af at lave det vi er gode til :-) Men skulle du være i tvivl om dine kompetencer og styrker tilbyder den positive psykologi ”viasat-testen”. Ved at oprette dig som bruger og besvare de mange spørgsmål, kan du få en ”VIA Character Strengths Profile”. Du kan følge linket her og prøve:https://www.viame.org/survey/Account/RegisterMed din Top 5 styrkeliste har du nu mulighed for at spørge dig selv om, hvorvidt du kan se dig selv i styrkerne, oplever at finde nye måder at bruge dine styrker, får mere energi ved at bruge dine styrker og måske har en særlig tilbøjelighed til at gøre ting/ finde aktiviteter, hvor du kan folde dine styrker ud.... Og har du svært ved at kende dig selv i dine styrker, ja så er det muligt at tale med familie, venner og kollegaer om, hvad de ser – eller hvad ville de sige, var dine styrker :-)Vi tog testen og vores Top 5 ser således ud:Anne-Marie

  1. Venlighed og generøsitet
  2. Fairness, lighed og retfærdighed
  3. Håb, optimisme og fremtidsorientering
  4. Evne til at elske og blive elsket
  5. Værdsættelse af skønhed og det sublime.

Rikke

  1. Taknemmelighed
  2. Humor og leg
  3. Perspektiv/visdom
  4. Social begavelse
  5. Åndelighed, mening og tro

At arbejde med sine styrker giver styrke, - at vide hvad man er god til bringer energi, glæde og overskud ind i hverdagen, og skaber mulighed for at gøre igen.... - og få mere energi, glæde og overskud.... Rigtig god fornøjelse til en uge med styrker – og til at øve sig i at sige; ”Jeg er god til.......”Rikke & Anne-Marie

Forrige
Forrige

Sikkerhedshuset – en løsningsfokuseret børnesamtale

Næste
Næste

Når lidt også er godt nok