Når lidt også er godt nok
Som selvstændig kommer jeg ud og møder mange forskellige praktikere i det sociale felt. Og mange har stiftet bekendtskab med den løsningsfokuserede tilgang, flere er endda uddannet i tænkning, metode og teknikker, fordi man i den kommune eller forvaltning har besluttet at arbejde efter de løsningsfokuserede principper.Den ”klassiske” uddannelse eller træning indeholder blandt andet introduktion til systemisk og socialkonstruktionistisk tænkning men ogå læring i den løsningsfokuserede samtale og de redskaber der er anvendelige i den forbindelse. Samlet træner man i en samtaleform, der indeholder forskellige elementer som det fællesprojekt, mirakelspørgsmål, undtagelser o.a. - og som når alle elementer medtages kan praktiseres på 40-50 minutter. Og det er sådan det er – og skal være, da det er min overbevisning, at man gennem en disciplineret og konsekvent praktisering af den samtale struktur for alvor kan lære den løsningsfokuseret tænkning og formå at blive en habil praktiker.I mit arbejdet som supervisor og i organisations sammenhænge møder jeg dog mange, som ikke oplever at have samtaler af 40-50 minutter, og som følge heraf, opgiver eller resignerer og synes ”det bliver bare for svært eller umuligt” at øve det løsningsfokuserede. Så hvad gør man, hvis man ikke arbejder i sammenhænge, hvor man har samtaler med klienter eller borgere af 40-50 minutters varighed – kan man så ikke arbejde løsningsfokuseret, eller hvordan kan man så arbejde løsningsfokuseret?
”5 minutes sessions” og SFT-L
I flere årtier har der eksisteret en ”Solution Focused Mailing List and Network” administreret af Harry Kormann fra SIKT i Malmø. Listen kan enhver tilmelde sig ved at følge dette link: http://www.sikt.nu/instruktioner_sft-l.htmPå denne liste er der diskussioner, tips og tricks, erfaringsudveksling og meget mere. I januar 2012 var der en diskussion om”5 minutes sessions” som – pudsigt nok, omhandlede den hvordan man kan praktisere løsningsfokuseret arbejde, når man kun har 5 minutter eller i hvert fald kun er i kontakt med klienter/borgere/børn/voksne i kortere tid ad gangen. Oprindeligt udsprang snakken sig af tanken om 5 x 5 min. i stedet for én gang 50 min. Hele ”tråden” og andre diskussioner kan findes i nedenstående arkiv under SFT-L – igen er det muligt for enhver at få adgang til ”arkivet”, følg blot linket; http://listserv.icors.org/scripts/wa-ICORS.exe?HOME
Working on What Works
På ”tråden” ”5 minutes sessions” blev blandt andet nævnt WOWW,-programmet, der er en metode og tilgang udviklet til løsningsfokuseret arbejde i skole og klasseværelset. Tidligere har praksis ikke kun i DK men også i udlandet været, at ”de besværlige og urolige” elever, måske ”diagnose”-eleverne har været taget ud af deres klasse og blevet tilbud undervisning i specialklasser eller andre særlige skoletilbud.I USA er WOWW blevet udviklet af blandt andet Insoo Kim Berg og Lee Shilts i Florida. Andre har siden og parallelt på forskellig vis udviklet og arbejdet efter samme tænkning, - at inkludere og styrke ”den besværlige elev” – eller klassen. Det kan blandt andet gøres gennem at fokusere på det, der går godt og ved at give komplimenter. Du kan goggle WOWW-programmet og læse meget mere.I Danmark har inklusionstanken de seneste år bredt sig, så den gruppe af børn, der er enten har en diagnose eller en udadreagerende og besværlig adfærd skal rummes i det normale skoletilbud. Det stiller krav til både lærere og skole omkring undervisningen og dens form. Og måske der ville være inspiration at hente i WOWW-programmet eller tilsvarende.
Med Sue Young ”in the classroom”
I England har Sue Young arbejdet i skolemiljøer med mobning og har ligeledes i den sammenhæng arbejdet på at styrke elever gennem fokus på, det der virker. Sue Young har endvidere formået at skabe et miljø i klasseværelset, hvor elever dagligt giver hinanden komplimenter, blot i 3-5 min. i slutningen af en time, - ikke meget, men det finder sted og har en positivt outcome.Sue Young refererer (på ”tråden” ”5 minute sessions”) til en lærer, hun underviste og beskriver følgende eksempel:”En dreng med ADHD var ofte årsag til megen uro i klassen. Klasselæreren besluttede at spørge drengen om hver dag efter skole at blive 5 minutter længere, så de sammen kort kunne tale om, hvad drengen havde gjort godt den dag. Klasselæreren undgik at tale om noget andet. Dette havde stået på i 6 uger, og fortsatte.Sue spørger da klasselæren om han har bemærket noget anderledes, og klasselæren svarer bestemt, at drengen var blevet mindre forstyrrende, på sådan en måde, at hans adfærd ikke længere var væsentligt generende for resten af klassen. Men den mest afgørende forandring var, at der havde udviklet sig en bedre relation mellem læreren og drengen, så at selvom læreren ind imellem stadig var nødt til at krorigere drengens adfærd, kunne han nu gøre det uden at relationen mellem dem eller atmosfæren i klassen blev negativt påvirket.”Jeg tænker, der ligger et kæmpe potentiale i den måde at arbejde og tænke på og jeg vil være meget nysgerrig på erfaringer, tanker og refleksioner fra jer læsere om I har nogen kendskab til dette i DK.Tænk hvilken afgørende forskel det kunne gøre for børnene, - tænk hvis de lærte at gøre det overfor hinanden, hver dag inden skoledagen sluttede at komplimentere sin sidemand for han eller hendes indsats eller måde at være på den dag – wauw.
Tilbage til hverdagen
Og forestil jer, hvordan fremtidige arbejdspladser ville blomstre med medarbejdere, der dagligt inden arbejdsdagen ophørte, lige vendte sig til sin nærmeste kollega og de gensidigt gav hinanden komplimenter i 5 minutter. Jeg er overbevidst om, at det ville have en positiv betydning.Min konklusion er, at der skal ikke så meget til for at skabe forandring – for at gøre en forskel. Selvom du i dit arbejde kun har kontakt med din borger/klient i 5 minutter, når vedkommende eksempelvis får udleveret medicin (metadon), ja så kan et par komplimenter gøre en stor forskel. På samme måde er det muligt for sagsbehandler på en handleplansmøde at give komplimenter, - måske for dagens fremmøde eller bidrag til handleplanen. Og det er muligt for læreren, - og lægen, - og pædagogen, - og - ja, prøv selv at give komplimenter i forhold til måske dine kollegaer – det ta'r kun 5 minutter, men gør en forskel.Så lidt er også godt, - lad ikke mangel på tid afholde dig fra at praktisere den løsningsfokuserede tænkning, som jo også handler om at fokusere på den enkeltes ressourcer og kompetencer, og de skridt – store eller små – den enkelte tager i retning af det liv, de gerne vil have.Rigtig god fornøjelse til en uge med ”5 minutes sessions”Anne-Marie