Tilbagemelding - en god måde at afrunde samtalen på.

Vi har både som børn og voksne brug for næring, hvis vi skal gro og vokse os sunde og stærke. Næring i form af at blive set, hørt og anerkendt for den vi er og det vi kan. Det er ikke altid nemt og naturligt at bringe dette i spil overfor hinanden,  men i den løsningsfokuserede tilgang fokuserer vi på det i samtalen, hvor vi gør brug af tilbagemelding til klienten, som en afrunding på samtalen – også på engelsk kaldet ”end-session-feedback”.Den form for feedback er tilbagemeldinger, hvor vi fremhæver, hvad vi har lagt mærke til om klienten under samtalen, som fortæller om dennes personlighed, styrker, kompetencer og undtagelser fra problemet. Man kan nå at opfange meget om et men-neske på en time og det kan overraske hvor meget man egentlig registrerer, når man lytter, er nærværende og fuldt til stede. Giver man tilbagemeldinger på, hvad man har hørt og set gennem samtalen med konkret eksempler til at bakke ens udtalelser op, kan man virkelig understøtte budskabet om at være set, hørt og anerkendt. Dette er samtidig et vigtigt redskab til at understøtte forandringen hen imod det ønskede mål og kan i høj grad løfte både selvtillid og selvværd at få afrundet på den måde.  Insoo Kim Berg og Peter De Jong siger blandt andet om komplimenter ”The compliment must be genuine in that is based on information gained through the interview and it mus be unconditional so that the client leaves the exercies ”on fire” to do more of the same” (Learners workbook for Interviewing for solutions 2001)I den løsningsfokusrede samtale har man en struktur for end-session-feedback (de Shazer et al., Brief therapy. Focused solution development, Family Process1986), som består af 3 komponenter:1)    komplimenter, hvad der imponerer, imponerer endnu mere og allermest.2)    en overgang, som bygger bro til3)    forslag til ”opgaver”, idéer eller eksperimenter.Som Anne-Marie skrev om i sidste uge, så har relationen til vores samtalepartner en vigtigt betydning i forhold til, hvilken opgave man skal stille. Når man i pausen starter med at reflektere over relationen og klientens mål med samtalerne, så kan styrker og  komplimenterne  for alvor vise sig. Komplimenterne er baseret på de ting klienten har fortalt og kan udover at bekræfte klienten også være med til at bringe håb, øge selvtillid og skabe tro på forandring.Overgangen bygger broen fra komplimenterne til eksperimentet, så det skaber sam-menhæng og bliver nemmere for klienten at skabe mening mellem på den ene side anerkendelse af kompetencer, ressourcer og allerede tagne skridt og på den anden side en opgave eller en idé, som kan lyder meget forskelligt fra det første. Overgangen er således springbrættet videre.Opgaverne er nok et af de områder der har udviklet sig mest i end-session-feed-back'en. Steder som BRIEF praktiserer ofte samtaler uden pause men opsummerer og integrerer deres komplimenter om klientens ressourcer ligesom de ofte heller ikke giver opgaver. Andre praktikere er bevæget sig væk fra at bruge ordet ”opgave” og præsenterer i stedet en tanke – en idé de har fået, som måske kune være hjælpsom at afprøve. Ved at gøre sidstnævnte bliver det ikke så ”skole-agtigt” ligesom der skabes større symmetri i relationen og klientens kompetencer i eget liv anerkendes ved, at det måske kunne være en mulighed at gøre dette eller hint (implicit; jeg ved det ikke, du ved bedst selv, hvad der skaber mening at gøre) og opsummer baseret på klientens styrker, undtagelser, løsninger som virker allerede og som kan føre an mod målet.Flere steder arbejder man med envejsspejle – eller optagelser, hvor man har et hold af kollegaer, som sidder og overværer samtalen enten bag et spejl eller ser det på en skærm i et andet lokale. Når man laver sin pause, har man således mulighed for at gå ind og høre kollegaerne, hvad de har lagt mærke til under samtalen. Herefter kan man gå tilbage til klienten og fremlægge kollegaernes tilbagemelding. Hvis man ikke har denne mulighed vil man i stedet tage en lille pause i samtalen, hvor praktikeren/ terapeuten bruger et øjeblik til at samle tankerne og opsummere for sig selv de væsentligste ting, som denne har lagt mærke til undervejs i samtalen for herefter at komme med en tilbagemelding til personen.Den enkelte må finde sin egen stil tilpasset den arbejdsmæssige kontekst man er i. Er man i terapeutiske sammenhænge eller coachingsamtaler kan en tilbagemeldingspause være en mulighed, mens den løsningsfokuserede myndighedssagsbehandler måske vil have sværere med at kunne tage en pause og give en tilbagemelding eller skolelæren, der kort taler med eleven efter en undervisningstime. Alle kan have løsningsfokuserede samtaler – eller glimt af dem, men ikke alle vil finde det muligt og hensigtsmæssigt at tage en pause.Selvom det kan være mærkeligt for mange at begynde med at lægge en pause ind i samtalen for at formulere tilbagemelding, så er det virkelig en god øvelse til at skærpe ens opmærksom og som  støtte til klienten i forhold til ”at komme videre”.Måske du har gjort dig erfaringer med det og har nogle tips og tricks til andre om, hvordan du kom i gang med det. Eller måske har du lyst til at prøve det og dele dine første erfaringer med os – så skriv endelig og fortæl os om det.Mange hilsnerAnne-Marie og Rikke