Sikkerhedshusene – et løsningsfokuseret bud på en ny form for akut familieinstitution

For 4 uger siden i mit sidste indlæg skrev jeg om sikkerhedsplaner. Jeg sluttede af med at love, at jeg i dag vil fortælle mere om, hvordan jeg i fremtiden vil arbejde med at få bredt sikkerhedsplansarbejdet ud i landet. Som lovet hermed gjort...Men først lige en lille baggrundshistorie:En torsdag aften i juni måned 2013 fik jeg en opringning, som ændrede mit liv fuldstændig. Helt uventet og uden at have søgt fonde eller andre investorer, fik jeg et investorteam bag mig, som ville skyde 2,5 mio. kr. i min vision om at skabe en ny form for løsningsfokuseret akut familieinstitution. Begrundelsen var, at de troede på mig og min vision. Først troede jeg, at det var en joke, indtil det gik op for mig, at det var ramme alvor. Jeg kan fortælle jer, at i sådan en situation ER tak kun et fattigt ord.Det hører til historien, at jeg har haft visionen om denne form for institution længe. Men endnu længere tilbage har jeg haft en tilsvarende omend noget anderledes vision. Da min mor hørte om mit projekt mindede hun mig om, at jeg som barn ville skabe et hjem til de børn, som ikke havde de samme muligheder for en tryg, stabil og god opvækst, som jeg selv havde. Som med enhver god årgangsvin gjorde det slet ikke noget, at denne helt tidlige version har fået nogle få år (og en masse erfaringer og viden) at modnes på. Tværtimod!Efter jeg blev selvstændig for 1 ½ år siden, har jeg indimellem skrevet lidt på konceptet i et roligt øjeblik eller når jeg har fået en særlig indsigt eller inspiration. At udvikle konceptet er for mig en kontinuerlig proces og den fortsætter også fremadrettet i takt med at socialområdet, faget og mine egne kompetencer udvikler sig. Jeg vil hele tiden holde øje med, om vi gør det bedste af det, som vi kan gøre eller om vi skal justere og tilpasse det. Udfordringen er at stoppe op og sige, at NU er det klart til at se verdens lys.Visionen:Ikke desto mindre er konceptet nu ude i dagens lys og jeg arbejder på at det bliver en realitet. Den overordnede vision er helt enkelt at skabe tilstrækkelig omsorg og sikkerhed for anbringelsestruende børn og unge i hjemmet  - men såfremt det ikke lykkes at sikre dette i hjemmet vil arbejdet med sikkerhedsplanen kunne følge barnet og give dem et sikkerhedsnet under dem på anbringelsesstederne og under samvær og ferier hjemme hos familien. Dette for at undgå brud i anbringelserne, give børnene fortrolige voksne at tale med som de har tillid til og omvendt, sikre en fortsat tilknytning og en kontinuitet i kontakten til deres netværk samt at sikre de ikke kommer hjem til samme forhold under samvær og ferie, som de blev anbragt fra. Institutionen skal tilbyde korte, intensive og specialiserede forløb i nærmiljøet, hvor familierne som udgangspunkt kan få den nødvendige hjælp til at ændre omsorgssituationen, mens børnene bliver i deres faste trygge hverdag i skole, institutioner og fritidsaktiviteter. Hvis vi lykkedes med at skabe tilstrækkelig sikkerhed og omsorg for børnene vil familien kunne komme hurtigt hjem sammen med en sikkerhedsplan og med støtte i hjemmet fra institutionens personale. Sidstnævnte for at skabe kontinuitet i indsatsen omkring familien.Den måde man normalt arbejder med sikkerhedsplaner både herhjemme og ude i verden er, at man primært enten helt undgår at anbringe eller man anbringer barnet for sidenhen at hjemgive med en sikkerhedsplan. Udover at mit koncept benytter sig af flere metoder, som understøtter sikkerhedsplansarbejdet helt fantastisk, så er det særlige ved mit koncept, at det søger efter at finde den gyldne middelvej mellem den rene sikkerhedsplanlægning i australsk og engelsk forstand og den danske anbringelseskultur. Det vil sige,  at man anbringer familien sammen, mens man skaber sikkerhed for børnene og umiddelbart med det samme starter med at udvikle planen og omsorgssituationen. Vi afdækker og skaber forandring på en og samme tid under sikre rammer. Min forventning til at have denne trygge ramme omkring sikkerhedsplansarbejdet er, at det vil være medvirkende til at flere kommuner tør gå i gang med at arbejde med sikkerhedsplanlægning og at vi dermed kan gøre mere af det på landsplan til gavn for både flere børn, familier og samfundet. Der er etableret en vækststrategi til at få det bredt ud i landet efter, at den første institution er etableret og evalueret, men den vil jeg ikke kede jer med her.En helt gennemgående løsningsfokuseret organisation:Til gengæld vil jeg fortælle, at det gennemgående i hele organisationen fra bestyrelsen, over ledergruppen, til faste medarbejdere, ad hoc konsulenter, supervisere og selvfølgelig familierne vil være løsningsfokus. Som jeg tidligere har skrevet om er pejlemærket for, hvor godt en metode er implementeret i høj grad også et spørgsmål om, hvorvidt metoden anvendes på alle ledelsesniveauerne, mellem ledere og medarbejdere og mellem kollegaer - og ikke blot mellem medarbejdere og borgere. Så jeg må nu selv gå vejen og gøre det, som jeg underviser andre i at gøre. Udover effekten af det faglige indhold i arbejdet med familierne, vil jeg også forsøge at få evalueret effekten af dette.Det er en vildt spændende proces, men mange bolde er stadig i luften og billedet er derfor stadig ikke helt tydeligt.. Blandt andet er jeg fortsat i gang med at finde flere investorer, kommuner at bygge partnerskaber op med, medlemmer af bestyrelse og advisory boards og bygninger samt at lave business cases, finde ud af krav til tilsyn osv. Det skrider langsomt men stabilt frem. Det er uden tvivl de små skridts vej, men som I ved er det godt at have klare mål at gå efter.. Derfor har jeg og mine investorer lavet en deadline, hvornår vi kan indvie det første Sikkerhedshus. Det forventes at være i maj 2014 og selvom vi kun lige er på vej ind i vinteren, føles maj pludselig ikke så langt væk!For at kunne løfte opgaven kræver det også nye kompetencer, så jeg har hele weekenden været på et kursus med fokus på at skabe vækst i virksomheder. Jeg vil slutte af med et citat derfra ”When opportunity comes knocking on your door – who answers?  - WORK?” Jeg skraldgrinede for den høje sandhedsværdi dette udsagn!Men det gør slet ikke noget, når jeg nu har fundet lige netop det, "that makes my heart sing", som Bryan Mayne siger. Når vi finder det bliver ens arbejde sjovt og energigivende. Så jeg vil slutte med at spørge dig - ved du, hvad der får dit hjerte til at synge? Det håber jeg for dig – og måske du har lyst til at dele det med os andre.Rigtig dejlig dag!Rikke