Spørgsmål som omdrejningspunkt, del 1

Dette indlæg er første del af en artikel, der præciserer det ’løsningsfokuserede spørgsmål’ og hvorfor det forbliver det centrale element i LØFT-interviewet. Artiklen handler om, hvordan du ’skræddersyr’ spørgsmål, der skal danne grundlag for samtaler om fremtid, mål, ønsker, løsninger, undtagelser og skalaer.

Den løsningsfokuserede tilgang orienterer sig mod fremtiden og klientens ønsker for forandring. Forudsætningen er, at klienten ønsker noget anderledes i sit liv, og dermed gennem spørgsmål støttes i at beskrive, hvordan denne fremtid kan se ud. Et klassisk løsningsfokuseret spørgsmål vil være ”mirakel”-spørgsmålet:

Forestil dig, at du går herfra, går hjem eller gør hvad du nu skal, - spiser aftensmad og på et tidspunkt går du i seng. Og mens du sover, så sker der et mirakel, men du ved det ikke, for du sover jo. Miraklet er, at de ting som vi nu har talt om (kan nævnes) eller de problemer som bragte dig hertil, nu er forsvundet. Hvad vil være det første lille tegn på, at miraklet er sket, når du vågner i morgen?

Gennem spørgsmålet opfordres klienten således til at komme med mikrobeskrivelser af et detaljeret og præcist billede af ’den foretrukne fremtid’. Et mere simplificeret spørgsmål vil være BRIEF-versionens ”the tomorrow”-question, hvor klienten blot spørges om, hvordan i morgen vil se ud, såfremt de nødvendige forandringer var sket.

Så sæt nu, når du vågnede i morgen tidlig, og alt var, som du netop har fortalt du ønskede det, hvad ville du så først lægge mærke til var anderledes? 

De detaljerede beskrivelser gennem spørgsmål som ’hvad mere?’ hjælper klienten med at forestille sig og italesætte, hvordan ’mirakel’-morgenen vil se ud. Og uanset om man anvender ”mirakel”-spørgsmålet eller ”the tomorrow”-question, så giver svarene og beskrivelserne anledning til yderligere spørgsmål om eksempelvis undtagelser, som er de tidspunkter, hvor problemet ikke er tilstede eller ’fylder’ mindre i klientens liv eller spørgsmål omkring skalaer, løsninger og ressourcesnak.

Udviklingen af løsningsfokuserede spørgsmål er helt grundlæggende beskrevet af Insoo Kim Berg og Peter de Jong i formulering af listen – select – build[1] For mig kunne det lige så godt have heddet ’listen – select – and construct’ the next question, for det er præcis, hvad de mente. At vi i svaret hos klienten skal lytte nøje efter små tegn, ord eller sætning, der kan give blot den mindste idé om en løsning. Processen beskrives meget vel i ” Solution Focused Therapy Treament Manual for Working with Individuals”:

In this process, the SFBT therapist listens for and selects out the words and phrases from the client’s language that are indications (initially, often only small hints) of some aspect of a solution, such as articulating what is important to the client, what he or she might want, related successes (e.g. exceptions), or client skills and resources. Once having made the selection, the therapist then composes a next question or other response (e.g., a paraphrase or summary) that connects to the language used by the client and invites the client to build toward a clearer and more detailed version of some aspect of a solution. As the client responds from his or her own frame of reference, the therapist continues to listen, select, and compose the next solution-focused question or response, one that is built on what the client has said.

Oprindelig var spørgsmål i psykoterapi anvendt til at indsamle informationer, men forskellige terapeutiske retninger, som korttidsterapi hos Mental Research Institut (Watzlawick, Weakland m fl)), Milano-tilgangen (Bosco og Cecchin), SFBT (de Shazer og Berg) og den narrative tilgang (White og Epston) har gennem de seneste 30-40 år også anvendte spørgsmål, som direkte interventioner, og ikke kun som udsagn, påstande og gentagelser.

Løsningsfokuserede spørgsmål kan stadig have til formål at indsamle information, men også at give information. Som terapeut/coach kan du give information til klienten, når du for eksempel reformulerer eller ’forstørrer’ et udsagn. Nedenstående er et eksempel på denne ’gensidige informations udveksling’, da klienten på den ene siden ved hvad, der fik ham til at tage beslutningen og kan give denne information samtidig med, at terapeuten på den anden side tilbyder en information om, at klienten ’har taget en beslutning’ som i en aktiv handling og ikke en tilfældighed.

Eksempel 1Klient: Jeg plejede at være utålmodig, men det er jeg ikke mere…Terapeut: Hvad fik dig til at tage beslutning om at forandre dig fra utålmodig til tålmodig?

Dan McGee[2] tilbyder en model, hvori han blandt andet taler om ’konstruktive spørgsmål’ forstået som spørgsmål, hvor klienten ’konstrueres’ som agent for forandringer i sit liv, dvs. terapeuten formulerer spørgsmålene således, at klienten gøres til ’konstruktør’/aktør – en person, der er i stand til at skabe forandringer. Eksempel 1 er også et eksempel på dette, da terapeuten gennem sit spørgsmål inviterer klienten ind i denne konstruktion og klienten gennem sit svar bekræfter sig selv som forandringsagent.

Det er en model, hvor man gennem mikroanalyse af egne og andres spørgsmål kan øge opmærksomheden og kreativiteten på, hvordan spørgsmål kan anvendes som intervention, da spørgsmålet påvirker svaret og implicit diskursen. På samme måde kan små sproglige distinktioner gøre en forskel omkring eksempelvis skalaspørgsmål. ”Hvad skal der til for, at du kommer op på 6?” indikerer, at klienten ikke på nuværende tidspunkt har det, der kræves, hvori spørgsmålet; ”Hvad er anderledes, når du er på 6?” fortæller, at noget vil være forandret, - måske vil noget være gjort, men spørgsmålet siger intet om klientens styrker og kompetencer eller fravær af samme. Så, uanset, hvordan vi lytter til klientens svar, så er valget af ord afgørende for konstruktionen af næste spørgsmål. Formuleringen af spørgsmålet opfattes af klienten og implicit i spørgsmålet er også de forudantagelser vi måtte have om klienten, dvs. antager vi, at klienten ER ressourcefuld og formår vi at stille os i en ikke-vidende position.

These skills are “not knowing” in the sense that they make clients the experts by consistently putting them in the position of telling their interviewers about themselves and their situations (Goolishian & Anderson, 1991). As not-knowing skills, they also cast interviewers into the role of conversational artists whose expertise “is to be in conversation with the expertise of client” and thus hold clients accountable for building solutions on the basis of what they want, and to develop strategies on the basis of their past successes and strengths, and second, on their emerging definitions of what else they might need to make desired changes occur (Goolishian & Anderson, 1991, p. 7).

Som løsningsfokuseret samtalepartner med tro på, at klienten er ekspert i eget liv, indtager vi således en ikke-vidende position. Vi har ingen idé om, hvad der er godt for klienten, hvad han eller hun ved, de eneste ’redskaber’ vi har med os ind i samtalen er ’det løsningsfokuserede interview’, som består at velkendte spørgsmål. Mirakelspørgsmålet, der skal hjælpe klienten med at detaljeret konkret billede af, hvordan dagen efter miraklet vil se ud. Skalaspørgsmål, der skal bidrage til perspektiver på, hvor tæt på miraklet, klienten er og hvordan vejen til målet kan se ud. Og spørgsmål til undtagelser, som er beskrivelser af stunder, hvor problemet er fraværende eller opleves mindre.

Og med Listen - Select, and Build i tankerne giver det vel næsten sig selv, at vi skal lytte, - lytte til beskrivelser af miraklet for at kunne spørge relevant og nærværende ind i det, men det bliver aldrig det bærende element i samtalen. Det er os, der skal konstruere løsningsfokuserede spørgsmål for at skabe en løsningsfokuseret samtale, - og det er både noget af det fineste og allersværeste ved LØFT.

Mange hilsner

Anne-Marie 

Referencer:

“Solution Focused Therapy Treatment Manual for Working with Individuals”, 2nd Version, udgivet af Solution Focused Brief Therapy Association July 1, 2013 Contributors; Janet Bavelas, Peter De Jong, Cynthia Franklin, Adam Froerer, Wallace Gingerich, Johnny Kim, Harry Korman, Stephen Langer, Mo Yee Lee, Eric E. McCollum, Sara Smock Jordan, Terry S. Trepper

”Steve de Shazer and the future of Solutions-focused therapy” af Terry S. Trepper, Yvonne Dolan, Eric E. McCollum og Thorana Nelson, Journal of Marital and Family Therapy, April 2006, Vil 32, No. 2, 133-139.

“An interactional model of questions as therapeutic interventions” af Dan Mc. Gee og Janet Beavin Bavelas, Journal of Marital and Family Therapy, October 2005, Vol. 31, No. 4, 371–384

“The magic of language” – af Miriam le Fevere de Ten Hove, workshop at EBTA 2015, Leeuwarden.

“Learning Solution-Focused Interviewing Skills” at Peter de Jong & Alaina Cronkright (2011): BSW Student Voices, Journal of Teaching in Social Work, 31:1, 21-37 

 [1] "Interviewing for Solutions" 4th edition by Kim Berg, Insso and De Jong, Peter, p. 22.[2] Dan McGee, PhD at the British Columbia Ministry of Children and Family Development, Child and Youth Mental Health, 161 Fourth Street, Duncan, British Columbia.