Snapshots og hjemmevideo

begge-150x150-25062013.png

Mon ikke de fleste af os har stået foran et kamera og kender til at posere på familieportrætter eller skolefotos. Og mon ikke de fleste af os kender til sjove hjemmevideos og film fra bryllup eller barnedåb – begivenheder og personer dokumenteres, og i dag gør mange det med deres smartphone.Men har du nogensinde filmet dig selv og din egen praksis for at sætte spot på, om du nu også gør det, du siger du gør, - eller tror du gør. Denne uges indlæg handler at filme og optage egen praksis, som en måde – eller metode til at lære, øve og integrere LØFT.For mange med en terapeutisk efteruddannelse vil det være velkendt og almindelig praksis, at man i løbet af uddannelsen bringer optagelser med, hvor man har eksempelvis filmet en samtale eller interview med en klient, og som man får supervision og feedback på. Man får indsigt og kendskab til egen praksis på en ny måde, og får mulighed for justere i den retning man ønsker. Og har du ikke en prøvet dette med at få optaget din praksis, så se at komme i gang, - for der er læring at hente.

Sådan gør du….

Som en anden brugervenlig manual tager du 1 styk smartphone, kamera med film-funktion eller bare et helt almindeligt videokamera. Til din smart-phone kan du få et lille stativ (en ’gorilla’), så den kan rettes mod ’motivet’ uden at stå i spænd mellem gamle bøger.Find en ’samtalepartner’ – en ven eller veninder, eller hvis du er så heldig, en ’rigtig’ klient, borger, familie etc. Husk fokus er på dig, og det du gør/siger, ikke så meget på ’den anden’.Vælg et kort afgrænset emne at tale om, det kan være en lille ting, man ønsker anderledes.Optag din samtale gerne 20 minutter helst længere, og forsøg at lade som om, det er ”en helt almindelig samtale”. Vi kan love dig, at efter 5-10 min. glemmer du kameraet :-)Overfør dernæst dit filmklip til computer med kabel eller kort, og gem det J Du har nu et stykke unik praksis, - et dokumentarklip, som du kan analysere, iagttage og lære af.

Og hvad så…

Løsningsfokuseret tilgang handler om en samtale mellem personer, der sam-skaber løsninger med henblik på klienten/borgens ønske om forandring. Dette kan gøres lidt forskelligt, men mange vil fokusere på de skridt, der tages i retning af den foretrukne fremtid, - og mange vil også fokusere på ressourcer og styrker, selvom LØFT i sig selv ikke er en ressourcebaseret tilgang.Det betyder, at når du gennemser din film, så kan det være hjælpsom at lede efter stunder, hvor du understøtter disse elementer i samtalen. Stunder, hvor du blandt andet:

  • er nysgerrig undersøgende på klientens forandringsønske

  • lytter til klientens svar og bygget dit næste spørgsmål på baggrund af det

  • italesætter ressourcer og kompetencer

  • følger udsagn, der knytter sig til den ønskede fremtid.

  • spørger til mikrobeskrivelser af nye ønskede handlinger

Måske du skal skrive ned for at huske, måske en markering eller tidsangivelse er rar at have - det vigtige er, at du finder en form, hvor det virker for dig, og hvor du opnår det, du gerne vil: større indsigt i egen praksis. Og måske du vil opdage nyt eller blive bekræftet i andet, måske du vil finde at noget gør du hele tiden, andet gør du sjældent, måske...

Og hvad mere…

Flere filmklip giver mulighed for at se udvikling over tid, men inden du når dertil, er der flere muligheder. Inddrag dit løsningsfokuserede netværk, en gammel studiekammerat eller en kollega, lad dem se dit bånd igennem, og giv dem følgende opgave:

  1. Find stunder, hvor du oplever, at jeg arbejder løsningsfokuseret, fortæl mig, hvad det er du lægger mærke til af løsningsfokuserede teknikker og elementer.

  2. Lav en liste på 10 kompetencer, som du synes jeg har og anvender i filmklippet.

Og gør gerne det samme med din kollega, måske I kan optage hinandens praksis, se den sammen og give hinanden konstruktiv løsningsfokuseret feedback.Når du får udviklet en fortrolighed med optagelser af praksis, kan du overføre ’udviklings-metoden’ til andre praksisfelter; det kan være et netværks- eller samarbejdsmøde, en supervisionsseance eller en undervisningskontekst. Pointen er, at vi alle hele tiden kan øve os i, - ikke nødvendigvis at blive bedre, men at sikre, at der er en overensstemmelse mellem det vi siger vi gør, og det vi rent faktisk gør. Så når vi siger, vi arbejder løsningsfokuseret, så ved vi, at det er det, vi gør.Vi går den ’mørke tid’ i møde, og håber du vil få mange stunder med film og hygge, uanset om det er selvproducerede praksisfilm-klip – eller en god film på Netflix :-)

God fornøjelse.

Rikke & Anne-Marie     

 

Forrige
Forrige

Et skalaspørgsmål til enhver anledning…

Næste
Næste

What is Solution Focused and how does it work?