Pre-sessions change eller når forandringer sker inden samtalen...

Som de fleste sikkert ved er bagmanden til løsningsfokuseret terapi amerikaneren Steve de Shazer, der siden slutningen af 1960’erne var optaget af korttidsterapi. Omkring begyndelsen af 1980'erne udviklede Steve de Shazer i fællesskab med Insoo Kim Berg tankerne og idéerne omkring løsningsfokuseret terapi. Steve tog udgangspunkt i de samtaler Insoo havde med klienter, fandt fællestræk for det som klienterne fandt anvendeligt og hjælpsomt, og beskrev dette, det vil sige at udgangspunktet for den løsningsfokuserede tænkning blev taget af praksisbeskrivelser. Insoo udtalte siden, at hun kun forsøgte at gøre det, Steve beskrev i sine bøger !Pre-treatment changeI slutningen af 1980'er lavede Steve de Shazer med Michele Weiner-Davis og Wallace Gingerich en undersøgelse med 30 familier. Baggrunden var en undren over, at de i nogle samtaler havde noteret at, der var familier og/eller børn, der beskrev forandringer allerede inden terapi/samtaler. I 1987 udgav de artiklen ”Building on pretreatment change to construct the therapeutic solution: an exploratory study.” Af dette studie kunne de tre konkludere, at 2/3 af familierne (i familieterapi) oplevede, at der var sket en positiv forandring fra det tidspunkt, hvor de havde ringet og lavet en aftale (eller havde besluttet sig for det) og til tidspunktet for den første samtale. Og selvfølgelig gav det anledning til diskussioner om, hvad der kunne give anledning til disse forandringer og hvorvidt forandringerne overhovedet var holdbare eller blot tilfældige ”døgnfluer”. Uden at komme yderligere ind på deres undersøgelse, vil jeg dog nævne, at ved at se på ”før-samtale” forandringer som meningsfulde, bliver det muligt at give klienten anerkendelse for initiativ til at løse sin egen situation og til at skabe løsninger. Denne tro på klientens egne evner og ressourcer er yderst nyttig og hjælpsom i forhold til at styrke klientens selvtillid og opleve sig kompetent i eget liv.En lille forandring, en stor effektOg givet er det, at små forandringer kan påvirke et stort system, tænk bare på en nål, der prikker hul på en ballon, - hele ballonens struktur og form ændrer sig i kraft af denne lille påvirkning. Forleden dag passerede jeg Body Shop og fandt et kort med følgende citat :-)I arbejdet med klienter, borgere, familie med flere er der derfor god grund til at bemærke selv den mindste forandring og dvæle ved den. Gennem en detaljeret og konkret beskrivelse bliver det ikke kun muligt at opdage og erfare, hvordan denne forandring er sket, men dermed også mulighed for at gentage den. Og denne lille forandring vil utvivlsomt brede sig som ringe i vandet og påvirket personen yderligere, således at andre og nye forandringer også vil finde sted.Pre-sessions changeTilbage til undersøgelsen af Weiner-Davis, De Shazer og Gingerich, der siden udgivelsen i 1987 har haft stor indflydelse på, hvordan løsningsfokuserede praktikere har valgt at indlede deres samtaler. Spørgsmål som”Hvilke forandringer har der været, siden du besluttede dig for at ringe til mig?” eller ”Hvad har du gjort, der har virket godt siden det øjeblik du besluttede dig for at ringe til mig og så nu?” eller blot ”Hvad er blevet bedre siden du ringede og lavede denne aftale?”er alle spørgsmålstyper, der fokuserer på pre-sessions change eller hvad vi på dansk ville kalde ”før-samtale”-forandringer. En kvinde jeg havde i terapi over sommeren beskrev således, hvad hun havde gjort fra vi lavede vores aftale (via mail) og til vores første samtale; hun havde talt med andre om sin situation, og var blevet bekræftet i en sygemelding, og hun var taget op og træne.En anden kvinde jeg coachede om hendes arbejdssituation havde skrevet et nyt cv og fundet relevante jobannoncer frem. De havde begge gjort en hel del ting, og det var let for mig at anerkende deres initiativ og vilje til dels at ville have det anderledes og dels at ville arbejde for det.Single Session...Og lad mig afslutte med at henlede jeres opmærksomhed på den ekstreme korttidsterapeutiske tilgang ”Single sessions therapy” udviklet af Moshe Talmon for over 20 år siden. Tænk, hvis vi betragtede nogle af vores samtaler og/eller møder som 'a single session' – gad vide, hvilken forskel det ville gøre for vores indsats og for borgerne. Jeg ved godt, at der er mange sammenhænge, hvor dette ikke er muligt eks. i myndigheds- og behandlingsarbejde. Men faktisk viser erfaringer fra blandt andet Malmø, at af de familier der kommer i åbne anonyme rådgivninger, kommer 1/3 kun én gang - dét stiller krav til 'den ene gang' og er måske et område, der kunne være interessant at udvikle.Må I alle have en forrygende ugeAnne-Marie