Løsningsfokus & arbejdsliv

Vi har tidligere kort nævnt i indlægget ”en for alle og alle for én”, hvordan man kan arbejde med løsningsfokus i forhold til sin karriere. Det inspirerede mig til i dagens indlæg at tage et nærmere kig på det – og det blev til en meget mere personlig beretning end først tænkt. Det blev til et tilbageblik og refleksion over, hvilken betydning det har haft for min karriere som selvstændig at have et bevidst fokus på mine mål og på det som virker.Inden jeg forlod min gamle arbejdsplads for 1 ½ år siden, lavede jeg en proces i forhold til mit arbejdsliv med hjælp af Signs of Safety rammen. Jeg tænkte, at man nok også kunne bruge den til at lave en balanceret risikovurdering i forhold til karrierevalg - og det kunne jeg! Jeg tog et detaljeret kig på, hvad jeg havde af udfordringer, hvad som virkede godt for mig, hvor tilfreds jeg var med mit arbejdsliv (på skalaen) – men ikke mindst hvor jeg ønskede at være arbejdsmæssigt i fremtiden på lang og kort sigt. Under denne proces blev det klart for mig, at jeg havde en del store visioner for, hvad jeg gerne ville udrette i mit arbejdsliv. Visioner som realistisk set krævede, at jeg måtte blive selvstændige for at udleve dem. Beslutningen var pludselig nem at træffe, fordi jeg kunne ikke overse plancherne med de mange detaljerede beskrivelser af mål, som hang på min væg og viste mig vejen. Jeg måtte kaste mig ud af det offentliges trygge rede og se om mine vinger kunne bære.At skabe en paraply af visioner:Selv om jeg havde været meget konkret i ovenstående proces, havde jeg alligevel i maj 2012 mange løse ender i målformuleringsprocessen. Der var mange tråde at binde sammen og jeg mistede de første måneder ofte fokus pga. de mange forskellige ting, som jeg skulle lære ved at være selvstændig. Så for at hjælpe med at holde fokus og fordi jeg er meget visuel anlagt, tegnede jeg i maj 2012 en paraply for mig selv over, hvad jeg egentlig ville opnå med min virksomhed. Paraplyens stang kaldte jeg ”Forandringsarbejde med socialt udsatte børn, unge og deres familier”. Det var kernen i min virksomhed, som skulle være bærende for alt, hvad jeg beskæftiger mig med. Selve skærmen delte jeg op i 8 lige store dele, som jeg fyldte ud med de forskellige overordnede områder, jeg ønskede at opnå noget indenfor. Under hvert overordnet punkt konkretiserede jeg i detaljer, hvad jeg mente med det. Retningen var nu for alvor udstukket, men hvordan skulle jeg opnå det? Der lå nogle store udfordringer foran mig i forhold til både at finde fodfæste som selvstændig og med at udleve visionerne. Det føltes som om vejen derhen var uendelig lang.At smage sin egen medicin:Som vi nok alle ved, så kan man nemt falde i fælden med at fokusere på alt det problematiske og alt hvad man ikke kan, når man står overfor store udfordringer. Også selvom man er løsningsfokuseret praktiker. For mig var der ingen anden udvej end at smage min egen medicin, så jeg begyndte bevidst at forholde mig til det hele med samme åbne, nysgerrige og anerkendende tilgang, som hvis det havde været en familie jeg arbejdede med. Når noget lykkedes for mig, brugte jeg tid på at undersøge, hvad som virkede godt, hvad jeg gjorde, hvad jeg sagde, hvilke fokus jeg havde både før, under og efter opgaven og hvad det krævede af mig at løfte den. Alt sammen med henblik på at fokusere på, hvad jeg kunne og skulle gøre mere af i fremtidige opgaver.De tilfælde, hvor det hele ikke gik så godt, var særdeles lærerige i forhold til at få undersøgt, hvad jeg så rigtig gerne ville gøre anderledes næste gang? Svarene på spørgsmålene ovenfor hjalp mig til at finde ud af, hvad jeg allerede med største sandsynlighed kunne gøre mere af for at opnå det ønskede resultat. Denne tilgang modvirker i høj grad at falde i problemfælden, selvbebrejdelserne og utilfredsheden samtidig med at man tager ansvar for sin egen læring.Det gode ved at smage sin egen medicin er også, at man på egen krop mærker, hvad man udsætter sine familier/borgere/klienter for og hvad det kræver af dem at skabe forandring. Jeg er blandt andet blevet meget opmærksom på, hvor meget bevidsthed og øvelse det kræver at fastholde fokus, når og hvor det virkelig gælder. I hverdagen..Hverdagen som ofte handler om at planlægge næste skridt i de konkrete opgaver og processer, hvor man skal træffe beslutninger, prioritere og vælge mellem en mangfoldighed af muligheder og opgaver. Jeg har lært at være bevidst om at bryde målene helt ned til ugebasis i forhold til at kigge på, hvad der skal til for at nå dem. Jo mere konkrete og detaljerede beskrivelser jo bedre. Men når man sådan i hverdagen arbejder med delene, kan det være svært at få det store overblik over helheden og man er i risiko for at miste fokus - igen:). Her kan det indimellem være godt at tage et luftfoto.At tage en tur op i helikopteren og tage et luftfoto:Sådan en helikoptertur tog jeg i maj 2013 – 12 måneder efter jeg tegnede min første paraply af visioner, fordi jeg var usikker på, om jeg nu stadig var på rette vej. Denne gang tegnede jeg en tom paraply og udfyldte det ud fra, hvad jeg havde nået det forgangne år. Forbavset og overvældet tog jeg den gamle paraply frem og så, at de faktisk lignede hinanden. Alle de 8 overordnede punkter havde jeg i større eller mindre udstrækning gang i, men jeg havde for en kort bemærkning glemt mit udgangspunkt og var blevet forvirret. Da forvirring var erstattet af overblik, blev jeg enig med mig selv om, at tiden var inde til ”bare” at fokusere på at gøre mere af det hele…. men så skete noget...En ”ny” vision kom til syne - eller det er egentlig en gammel en drøm, som har ventet på at tiden skulle blive moden. Så nu er jeg i gang igen med helt nye målformuleringer og jeg må konstatere, at arbejde bevidst med mål er en konstant proces. Jeg tør ikke andet end at investere i den, fordi den skaber resultater. Denne gang vil jeg dog afprøve en ny medicin på mig selv og arbejde med mirakelspørgsmålet…Et spørgsmål jeg altid har syntes at være svært at stille andre og nu glæder jeg mig til at se, hvordan det bliver selv at besvare det.Så hvad med dig? Har du brug for et luftfoto til din karriere for at lave status, justere eller måske endda starte helt på ny? Uanset hvad kan jeg klart anbefale at stoppe op et øjeblik og udforske din foretrukne fremtid bevidst for at være klar over, hvor du ønsker at nå hen. Men husk at nyde vejen dertil. Det er trods alt den, som udgør mest tid, bedst læring og som er saften & kraften i livet.God rejse!Rikke