Løft flytningen

Lige nu sidder jeg på flyet over Atlanten på vej mod Florida og en dejlig ferie er i vente, når jeg lukker ned om et øjeblik. At flytte mig fysisk fra den vante hverdag, får mig til at tænke på, hvor meget perspektiv det bringer at bevæge sig væk fra det velkendte og ind i det ukendte. Dette gælder ikke bare ferie og rejser, men også i hverdagslivet og særligt, når vi skal flytte fra et hjem til et nyt.Når en ny ramme for vores liv venter i en ny bolig spirer håbene for en bedre fremtid og dette kan man bruge meget bevidst til at få mennesker til at definere og konkretisere deres foretrukne fremtid. For at konkretiserer deres ønsker for en bedre fremtid i deres nye bolig, er det oplagt at benytte sig af Sonja Parkers visuelle værktøj Fremtidshuset. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om Fremtidshuset og i dette indlæg vil jeg give et konkret eksempel til, hvordan man kan bruge dette i praksis – kombineret med en fysisk flytning.For lidt tid siden havde jeg et forløb med et forældrepar til en ung teenagedreng, hvor vi gennem en længere periode havde arbejdet med at minimere konflikter i hjemmet. Under denne samtale havde vi fokus på, hvordan det mon nu ville gå, når de indenfor kort tid skulle flytte. De 2 store spørgsmål var, om de kunne opretholde udviklingen og hvordan deres liv mon ville blive?Derfor tegnede jeg en tegning af et hus foran dem på et A4-ark, mens jeg bad dem om at forestille sig, at denne tegning repræsenterede det liv, som de ønskede at opbygge sammen i deres nye hjem. Det liv de drømte om at have sammen. Jeg bad dem herefter om at fortælle mig, hvordan dette liv så ud?Jeg gav dem begge plads til på skift at komme med deres tanker om dette og gav dem mulighed for at supplere hinanden og undersøgte også undervejs, hvorvidt  de kunne være enige om beskrivelserne af, hvad deres nye og bedre fremtid skulle indeholde. Alt sammen ved at bruge løsningsfokuserede spørgsmål og særligt det uddybende spørgsmål ”hvad mere?” For hver ting de kom op med, skrev jeg dem ind i selve kernen af huset og det kom til at se sådan ud:

• At vi har tillid til hinanden
• At vi kan være fælles om at passe på huset og os selv
• At vi hjælper og støtter hinanden
• At vi skal have ærlighed, kærlighed, retfærdighed og fred i hjemmet
• At vi har tålmodighed med og forståelse for hinanden
• At vi har respekt for hinanden alle 3 indbyrdes
• At vi snakker om tingene som vi gør nu
• At vi er fælles om ting og det daglige liv i stedet for at vi lukker os inde på værelset
• At der ikke kommer løgn i mellem os
• At mor får fast arbejde
• At vores dreng bliver støttet og får bliver meget stærkere psykisk

Jeg tegnede en sti op til huset og forklarede dem, at når de var helt oppe ved døren, svarer det til at alle deres drømme er opfyldt og at det er et 10 tal på en skala – og at 0 er begyndelsen af stien, hvor ingen af de ting er tilstede overhovedet.  Adspurgt om, hvor på stien de lå netop den dag svarede mor, at hun var på et 6 tal og det for hende svarede til at det alle disse ting var til stede 60 % af tiden allerede. Far oplyser, at han var på et 7 tal og det svarede til, at det var tilstede 70 % af tiden allerede.Jeg spurgte ind til, hvad de allerede oplevede ske i det daglige hjemme hos dem, som gjorde at de lå så højt og afsøgte gennem mine spørgsmål alle detaljerne. De beskrev begge detaljeret de forandringer, som de havde oplevet gennem den sidste tid og som gjorde, at de alle generelt var glade og godt tilfredse med udviklingen. Forandringer til det bedre i forhold til at være bedre til at tale sammen, acceptere og respektere hinanden, støtte hinanden og ikke gå ind i konflikter med hinanden, men i stedet søge kompromisser.Adspurgt om, hvad der skal til for at komme op på 10 tallet og 100 %, siger de begge samstemmende, at de skal arbejde videre med alle de ting, som de allerede er i gang med. Som udgangspunkt var de bekymrede for, hvordan de skulle opretholde den positive udvikling, såfremt de skulle miste den professionelle støtte i forbindelse med flytningen, men da de så, hvor langt de hver især og sammen allerede var kommet i processen var de fulde af håb, selvtillid og gejst til at fortsætte med at gå vejen med eller uden støtte.Og igen var jeg imponeret over de mennesker, som jeg får muligheder for at arbejde med. Igen er jeg opløftet over og endnu mere optaget af, hvordan den løsningsfokuserede tilgang kan hjælpe folk til at vokse hurtigere end de havde forestillet sig og samtidig med meget høj grad af bæredygtighed. Det virker så simpelt, men har en omfattende effekt i det levede liv og jeg kan ikke vente med at gøre mere af det – når jeg kommer hjem igen…Rigtig god kort eller lang påskeferie  - når I når så langt..Rikke