LØFT depressionen

Mange af os kommer på et eller andet tidspunkt i livet i kontakt med mennesker, der har en depression eller udviser depressiv adfærd. Til tider har begrebet været brugt i flæng for, ”hvem kan ikke i ny og næ føle sig lidt trist og tung til sinde”. Kigger man på stressforeningens hjemmeside vil kan kunne finde en liste med symptomer på stress og depression, og vi har gennem årene mødt borgere, der har ”lavet testen på nettet” og fundet frem til, at de har en depression.

Men depression er en diagnose, der bør stilles af en læge/psykiater på baggrund af en række symptomer.En depression skal 'behandles', men spørgsmålet er hvordan? Søgningen på psykologhjælp og medicin har været stigende gennem de seneste år, og lad det være sagt med det samme, at rigtig mange profiterer godt og hensigtsmæssigt af antidepressiv medicin.

Men hvad vil det sige at behandle en depression ud fra den løsningsfokuserede tilgang – de svar får du forhåbentligt gennem at læse denne uges blogindlæg.

At se på adfærd i relationer

For 'den deprimerede' har der måske været én, ofte flere adfærdsændringer som:

• Nedtrykthed, angst, udtalt træthed og en følelse af tomhed

• Manglende energi og drivkraft

• Nedsat interesse eller glæde

• Selvbebrejdelser og skyldfølelse

• Manglende selvtillid og meningsløshed

• Koncentrations- og hukommelsesbesvær

• Rastløs og urolig

• Isolation

• Søvnproblemer

På www.sundhed.dk kan man læse, at depression er en ”forstyrrelse i hjernen”, hvad det så end betyder. Symptomerne viser sig dog ofte i handlinger; der er noget klienten ikke længere gør – eller er begyndt at gøre. At ændre handlinger, når man er alene lægger ingen andre mærke til, men at ændre handlinger overfor de mennesker, man omgiver sig med (familie, kollegaer, børn, venner, ægtefælle) kan give udfordringer.

Depression-diagnosen er således betydningsfuld ikke kun for én selv, men også for de relationer man er i. En depressiv mor kan opleve manglende energi og drivkraft, søvnproblemer og hukommelsesbesvær, og for hendes børn kommer det blandt andet til udtryk ved, at mor har glemt at stille vækkeuret og ikke har overskud til at stå op om morgenen, ikke magter at smøre ungernes madpakker og til at sende dem i skole. Børnene kommer således meget sent eller slet ikke i skole, hvilket skole forhåbentligt vil reagere på.

Løsningsfokuseret tilgang

Der er mange fortællinger om, at det er de pårørende, som først registrerer ændringerne i adfærden hos ”den depressive person” og som kan stå uforstående overfor, hvad der sker med personen. Måske tænker man til at starte med, at personen bare skal tage sig sammen, men det er netop det, som man ikke bare kan, hvilket er selvforstærkende i forhold til selvbebrejdelser og skyldfølelse. 

Men anerkendelse, accept, støtte og opbakning kan være en stærk ”modgift” mod denne tilstand både fra de pårørende og terapeuten.I den løsningsfokuserede samtale med klienten kan man udforske den foretrukne fremtid og hvordan den ser ud i de relationer, man bevæger sig i – og især, hvis klienten har vanskeligheder med at se sig selv i en bedre fremtid. Når klienten har defineret et ønske om at få det bedre eller blive glad igen, kan man sammen begynde med at udforske svarene til følgende spørgsmål:

• Hvad vil være anderledes, når du har det bedre/er glad igen?

• Hvilke tanker, følelser og handlinger/adfærd ville være anderledes?

• Hvad vil du (igen) gøre, som du ikke gør nu?

• Hvem ville lægge mærke til det?

• Er der tidspunkter, hvor du allerede oplever at disse ting sker? Eller

• Hvornår har du sidst oplevet, at det er sket?

• Hvis jeg spurgte din mand, hvad ville han sige, at du allerede gør af disse ting?

• Hvem er den største støtte og hjælp?

• Hvad gør de som er betydningsfuldt og hjælpsomt for dig?

Mirakelspørgsmålet, skalaspørgsmål og undtagelser er i den sammenhæng gode redskaber til at få udforsket billedet af klientens situation. Mirakelspørgsmålet går på den fortrukne fremtid og hvordan klientens liv ser ud, når depressionen er væk igen. Skalaspørgsmål  og gerne mange kan bruges i forhold til, hvor personen vurderer hun er henne, hvad er tilstede for at kunne vurdere dette og hvad der skal til for at komme op af skalaen. Også her vil man med stor succes kunne bringe de pårørendes perspektiver i spil til at udforske dette samt eksempelvis skalaer om klientens egen tro på, at de eksisterende kompetencer kan fastholdes. Og endelige en fælles søgen efter undtagelser, stunder hvor klienten oplever sig 'anelse mere' glad eller med energi til at handle. Gennem samtalen er der således mange spørgsml at stille og noget af det væsentlige er at få udfoldet perspektivet og de mange detaljer, - så måske er det spørgsmål man stiller mest: ”- og hvad mere..?”.

En forskel om håb...

En af den løsningsfokuserede tilgangs styrker er, at den bringer håb, hvilket netop er fraværende hos ”en depressiv person”. Alene spørgsmålet ”Hvad er dit bedste håb for samtalen? kan bringe håb for en bedring af tilstanden gennem samtalen og de løsningsfokuserede spørgsmål.Endvidere er opfølgning med fokus på, hvad som er blevet 'bare en lille smule bedre' siden sidste samtale med til at forstærke håb og fokus på fremgang. Selv hvis klienten oplever, at der ikke har været en fremgang og alt er ”sort og håbløst”, vil man kunne arbejde med at anerkende og komplimentere klientens styrke ved at kunne udholde den depressive tilstand og klientens evne til at søge hjælp samt at stille spørgsmål ind til klientens coping-strategier, således at man fortsat har fokus på styrker, ressourcer og evnen til at håndtere udfordringerne og måske endda helt til at modvirke en forværring af tilstanden.

Der findes litteratur om emnet, men på dansk vist kun ”Et sted findes glæden – for dem som lider af depression” af Ben Furmman og Jussi Valtonen. Er du interesseret i yderligere, kan du også læse Anne-Maries artikel i Sundhedsplejersken fra februar 2010 - ”Erfaringer med terapi overfor kvinder med efterfødselsreaktioner” - her: http://www.solutionsbywulf.dk/images/artikel.PDF

Rigtig god uge

Anne-Marie & Rikke