Lidt om LØFT i søvne - og detox....

I april 2015 startede jeg et 12 ugers detox-forløb med fokus på at forbedre både den fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle velvære. Det blev til en fantastisk proces, hvor jeg blandt andet gennem de 12 uger levede helt uden gluten, sukker, kulhydrater og mælkeprodukter, dyrkede yoga og mediterede dagligt osv. Jeg havde det så fantastisk med det, at jeg efter forløbet mente, at jeg bare kunne fortsætte på den måde fremadrettet. Så det var intentionen…Og det gjorde jeg… en periode… lige indtil jeg fik alt for travlt til lige at kunne nå at bage det stenalderbrød selv eller til at sørge for at få gjort frokosten klar til at tage med på farten osv. Så det skred stille og rolig tilbage mod normaltilstanden før detox. Jeg begyndte at dunke mig selv oveni hovedet for ikke at kunne opretholde den nyfundne og ønskværdige livsstil og jeg begyndte at have tunnelsyn ifht. alt det, som ikke lykkes. Måske kender I den form for korrespondance med jer selv?

Så en morgen skete det, at jeg vågnede med en skala i hovedet. På en skala fra 0 – 10, hvor 10 er at jeg er helt tilbage til på den bedste detox-topform fra sommer 2015 og 0 er jeg er så langt fra som muligt, så lå jeg på en 6. Jeg blev helt vildt overrasket og forundret over det svar selv. Jeg var jo ved at tænke mig ind i at være en fiasko, så et 6 tal var umiddelbart ekstremt højt. Det var en tidlig morgen og jeg skulle alligevel til at vågne, da jeg vågnede fra den drøm om at ligge på en 6 på skalaen. Det var sjovt at vågne på den måde – til den medicin jeg byder andre hverdag – spørgsmålet om, hvad der fik mig til at ligge så højt på en skala som 6 fremfor 0 eller 3? Jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte tage det alvorligt og undersøge det lidt nærmere, så det gjorde jeg.Det blev en morgen med en vild refleksion over min egen proces og alle de ting, som fungerer i processen stadigvæk.

Mens jeg gjorde mig klar til at forlade hjemmet, lavede jeg en fysisk liste af ting, som jeg oplevede fungerede godt i forhold til det, som jeg ønskede at opretholde efter detoxforløbet. Jeg gik ned i detaljen og blev overrasket over mig selv og alle de ting, som stadig lykkedes mig at holde styr på uden, at jeg lægger mærke til det i det daglige. Det var gået hen og blevet vaner, som jeg slet ikke længere lagde mærke til, at jeg gjorde anderledes.Listen blev langt og indeholdte blandt andet, at jeg huskede min vand med citron, fiskeolie og fibre hver morgen og hver aften, at jeg huskede mine vejrtrækningsøvelser, tørbørstning, at gå tidligere i seng og den sidste uge udelukkende igen havde spist en kost uden sukker, gluten, kulhydrater og mælkeprodukter. Forinden da havde jeg spist næsten udelukkende glutenfrit, men ikke 100%. Det gik op for mig, at min opmærksomhed var rettet mod de 15 %, hvor jeg ikke gjorde det, fremfor de 85 %, hvor det lykkedes mig at gøre det. Sådan gik jeg gennem alle punkterne på min liste af ting, som var vigtige for mig at gøre for at være på en 10’er. Det blev tydeligt, at jeg med god ro i maven kunne vurdere mig selv til en 6.Det blev derigennem også helt tydeligt for mig, hvad jeg skulle gøre for at komme længere op at skalaen og dermed blev fokus et andet. I stedet for at dunke mig selv i hovedet, rettede jeg fokus på de små skridt hen imod en 7´er på skalaen og det lykkedes mig indenfor kort tid at være rykket fra 6 – 7.

Jeg følger igen et nyt detoxforløb dette forår for fortsat at arbejde på at integrere alle aspekterne af mit 10-tal på skalaen, men har ikke denne gang været ligeså stringent som sidste år. Nogle uger er jeg på 10, mens andre er jeg nede på 6 igen, men det gør ikke noget, fordi jeg er på vej og jeg bliver klogere på mig selv hele tiden.Denne lille historie deler jeg med jer, fordi det også er det løsningsfokus går ud på. At have opmærksomhed på det som lykkes i det daglige og skabe forandringer med de redskaber, som vi har til rådighed. Det behøver ikke at ske i et terapeutisk/professionelt rum, men kan ligeså godt være et refleksionsredskab til sin egen udvikling, når vi kender metoden og spørgsmålene godt nok til at være vores egen løsningsfokuserede samtalepartner.

Jeg er i hvert fald glad for at løsningsfokus ikke bare er noget jeg taler om, men noget jeg efterlever i mit eget daglige liv… Ja – selv i drømme… både for min troværdigheds skyld men også pga. den livskvalitet som det skaber at fokusere på det, som lykkes og den ønskede fremtid fremfor på fiaskoen og alt det som ikke lykkedes. Det gælder for os alle i alle livets spørgsmål og ikke kun i løsningen af sociale, personlige eller parforholdsmæssige problemer.

Jeg håber, at I har nydt en dejlig pinseferie og er klar til en kort og forhåbentlig god arbejdsuge.

Masser af varme forårshilsner

Rikke