Lidt om Jeppe, alkoholen og involvering af netværk

Så er endnu en arbejdsuge gået og den har igen været præget af følelsen af, at jeg har verdens bedste job. Det er en følelse som sjældent forsvinder, men det er forskellige ting og oplevelser, som fremkalder og forstærker den. Når jeg kigger tilbage på den sidste tid, så er der særligt en gennemgående oplevelse, som fylder. Jeg er så imponeret over, hvad mennesker kan skabe af forandring på kort tid, når de oplever at blive set, hørt og forstået og de får en hjælp, som giver mening for dem. Jeg har måske sagt det før, men nu siger jeg det altså lige igen. Det er imponerende – og det er smukt at være vidne til.En stor del af mit arbejde bygger på involvering af netværk og det er primært meget konstruktivt og brugbart, men også til tider udfordrende. I den seneste tid har opgaverne særligt været præget af misbrugsproblematikker, såvel alkohol som stoffer. Her kan støtte fra både privat som professionelt netværk være med til at forebygge eventuelle tilbagefald, men her møder jeg ofte en meget naturlig skepsis i forhold til min løsningsfokuserede måde at arbejde på. Derfor må jeg nogle gange tilbringe mere tid ved at tale om problemerne - end jeg normalt ville gøre – inden vi kan rette fokus mod den foretrukne fremtid og vi kan begynde at konstruere løsninger.Sikkerhedsplansarbejdet er en løsningsfokuseret tilgang – men ikke rendyrket - da jeg som professionel skal lave vurderinger af, om de løsninger familien fremkommer med er sikre nok til, at barnet kan bo hjemme. Derfor opstår en ekspertrolle, som ellers ikke er tilstedeværende i den løsningsfokuserede tilgang. Når det gælder børnenes tarv er et spørgsmål som fylder i forhold til misbrugsproblematikken, hvordan jeg kan være sikker på, at forældrene ikke bare snyder? Udover at jeg ikke som udgangspunkt møder folk med den form for mistro, så er jeg nu ikke så nem at narre :) Men det vigtigste er nu, at sikkerhedsplansarbejdet er en løsningsfokuseret tilgang og jeg derfor har "løsningsfokusrede briller" på, når jeg kommer i hjemmet og vi sammen leder efter undtagelser og tegn på sikkerhed, men jeg også kigger efter dem i adfærden hos forældrene.  Man nu engang kun kan demonstrere en adfærd, som man reelt kan praktisere.Så når jeg kommer ind i en familie og ser forældrene med største naturlighed og sikkerhed demonstrere en adfærd, som de tidligere ikke har formået, bliver jeg imponeret. Det er netop det, som jeg har været vidne til på det seneste. Når jeg udtrykker, at jeg er imponeret og vælger at fokusere på at hjælpe forældrene til at gøre mere af det, som de allerede kan, er det ikke ualmindeligt at jeg bliver mødt med spørgsmål fra netværket - hvor længe kan de mon holde den og falder de ikke bare tilbage, når du ikke kigger mere?Det er et spørgsmål, jeg ikke kan svare på, da jeg ikke kan spå om fremtiden, men jeg tror på, at mennesker kan forandre sig og jeg tror på at give folk en chance til at vise det. Vi kan vokse og gro under de rette omstændigheder og det vi forsøger at skabe sammen er netop de rette omstændigheder til at skabe noget andet end det som var i fortiden og som de ønsker at komme væk fra. Den løsningsfokuserede tilgang understøtter denne proces virkelig godt, når vi netop arbejder på ikke at fastholde dem i historikken, synet på dem som misbruger, men tager udgangspunkt i deres foretrukne fremtid som ædru eller clean.Ofte bliver misbrugeren mødt med et fokus på at finde ud af, hvorfor Jeppe drikker? Mit fokus er at finde ud af, hvad Jeppe gør for at holde sig ædru? Hvad kan andre eventuelt gøre for at hjælpe Jeppe til at holde sig ædru? Hvad gør Jeppe allerede, som gør, at han nu har kunne holde sig ædru i 6 måneder?Det er et skridt af gangen – og måske nogle gange et par skridt tilbage. Der kan ikke gives garantier og bekymringen kan være stor, mens tilliden langsomt bliver bygget op over tid. I denne proces er det særligt vigtigt at holde fokus klart og ufravigeligt på målet.Når det fungerer godt og konstruktivt med inddragelse af netværket er det, blandt andet i forhold til at kunne fremme fokus på fremskridt. Nogle gange foregår det helt uden at de ved det. Og sådan en episode var jeg ude for i denne uge. Jeg arbejder med en mor, som foruden et misbrug også har psykiske vanskeligheder, som hun ønsker at få styr på. Vi havde under en samtale talt om, hvordan hendes liv ser ud, når hun er på 10 på en skala, hvor 0 var da tingene var værst og 10 er når de er bedst. Hun fortalte, at hun blandt andet på 10 havde overskud til at være til arrangementer med mange mennesker, f.eks. på børnenes skole og hun ville kunne rumme situationer, hvor der er ”tryk på”. Ved et netværksmøde et par dage senere siger hendes onkel til hende ”hold nu op, hvor var jeg bare imponeret over dig i lørdags (til et fødselsdagsarrangement) du var bare på hele dagen og der var ellers bare tryk på”. Dette helt uden at have kendskab til indholdet af vores samtale omkring skalaen. Da det virkede til, at hun ikke tog det ind, spurgte jeg hende ”lagde du mærke til, hvad det egentlig var onkel sagde?”. Det var først, da hun dvælede et øjeblik ved det og jeg genopfriskede hendes hukommelse fra sidste møde, at klokken ringede og det gik op for hende, at hun faktisk havde formået at være på hendes 10 – bare en enkelt gang. At se udtrykket i hendes ansigt, da det gik op for hende var helt ubeskriveligt. Sikken stolthed og glæde. Den forandring havde hun ikke engang selv lagt mærke til, men det havde netværket til gengæld. Og sådan kan det bruges konstruktivt at arbejde med at involvere netværk i en løsningsfokuseret proces med at skabe forandring, men de behøver ikke en gang altid at være fysisk til stede. Man kan sagtens bringe deres perspektiver i spil på anden vis ved f.eks. at spørge "hvis jeres familiebehandler havde været her og jeg kunne spørge hende om, hvad hun har set af forandringer siden I startede med at samarbejde med hende - hvad tror I så hun ville sige?" Fantastisk at høre de detaljerede beskrivelser af, hvad de troede hun ville sige og jeg glæder mig til at stille hende spørgsmålet personligt efter ferien.Lige om lidt er det mandag igen og jeg glæder mig også til en ny arbejdsuge.Rigtig god uge til jer alle.Rikke