En for alle og alle for én

Siden bloggen gik i luften 1. maj har en del af indlæggene taget udgangspunkt og sigte mod professionelle, der arbejder indenfor børne- familieområdet. Så vi har besluttet at det nu må være tid til et indlæg, der slår fast, at den løsningsfokuserede er for alle og kan anvendes i stort set alle sammenhænge. Men at have fokus på det positive er ikke løsningsfokuseret i sig selv, - fokus må ligge på den enkeltes mål i den foretrukne fremtid.Hvis vi tager udgangspunkt i en reference i de socialkonstruktionistiske tanker, - ja, så er tanken om, at mennesket udvikles gennem de sociale relationer det bevæger sig i, jo uafhængig af, hvordan man udøver sin løsningsfokuserede praksis og også i forhold til hvilke målgrupper, man måtte beskæftige sig med. For LØFT er for ALLE, og har faktisk også stor udbredelsen udenfor det sociale felt, eksempelvis indenfor ledelse og organisationsudvikling.Vores praksiserfaringer med det løsningsfokuserede spænder bredt, men vi favner bestemt ikke hele området og oplever os heller ikke lige kompetent indenfor feltet. Men vi vil præsentere en lille vifte af vores erfaringsområder sammenholdt med de områder, hvor vi ved, der foregår et stort og kvalificeret løsningsfokuseret arbejde – uanset målgruppe, opgave, funktion etc. Vi ved, der er meget og mere end det vi præsenterer her, men vi må nogle gange ud i begrænsningens kunst :-)Så måske du kan kende dig selv i nedenstående eller bliver inspireret til at udforske nye måde at arbejde med LØFT på...På myndighedsområdetSom sagsbehandler kan man ofte opleve sig fastlåst og uden de store muligheder for at agere specielt ”løsningsfokuseret”. Der er én eller flere lovgivninger, der som oftest sætter rammen og konteksten for ens daglige arbejde. Alligevel oplever vi, at der sker små spæde forsøg, og mange er også bekendte med den målrettede strategi især Socialforvaltningen i Københavns Kommune har og har haft på området. Således er medarbejdere på de forskellige Børnefamilie- og Rådgivningscentre blevet uddannet i løsningsfokuserede samtaler. Ligeledes har man på Børnefamilieområdet arbejdet med udredningsmodellen Signs of Safety (SoS) samt sikkerhedsplaner. Andrew Turnell har grundlagt formen for SoS som der kan læses mere om her: www.sigsofsafety.netPå andre områder ved vi der er større udfordringer med at arbejde løsningsfokuseret, især når det handler om forsørgelse, enkeltydelser, handleplaner etc. Det kræver meget at mestre denne dobbelthed, der kan synes at ligge i på den ene side at behandle en enkeltydelse om tandlægehjælp og på den anden side at arbejde løsningsfokuseret. Hvordan kan man være løsningsfokuseret, når lovgivningen stiller krav om dokumentation, kvitteringer og budgetter? Eller handleplanen består af bestemte skemaer med faste spørgsmål? Der hvor vi ved det lykkedes for nogle er, når man klart italesætter for klienten, hvad ”man har gang i” - dvs. at gøre konteksten klar og skille tingene ad. Måske det kan hjælpe at sige; ”jeg ved det er besværligt med de kvitteringer og dit budget, men lovgivningen gør, at jeg skal bruge det for at behandle din ansøgning. Når vi har ”papirarbejdet” på plads kan vi måske tale lidt om, hvordan du ellers oplever dit liv – eller hvad der vil være anderledes, når du eks. får lavet dine tænder.... Hvilken forskel vil det gøre.... ift. din familien, dine venner, evt. arbejde – hvad vil de se, du gør anderledes (måske han så smiler mere) og hvad vil det få dem til at gøre (måske smile tilbage) og hvilken forskel vil det gøre for dig (at de smiler mere til dig..) osv....Det ER veje at gå, men de er ikke lige til og lette, som når man kan lægge en fast model ned over sin samtale. Men at italesætte, klargøre konteksten og eks. tale mål kan være hjælpsomme redskaber til at udøve den løsningsfokuserede tilgang på myndighedsområdet.UdviklingsgrupperMange arbejde på forskellige måder med de løsningsfokuserede tanker i gruppe sammenhænge. Det kan være familiebehandlere, der har grupper med forældre til anbragte børn eller børn med diagnoser – eller det kan være grupper af alkoholikere, der alle har det til fælles, at de ønsker noget andet end at drikke så mange guldøl – eller det kan være sundhedsplejersker, der arbejder med grupper af kvinder med efterfødselsreaktioner – eller det kan være børnegrupper med børn af psykisk syge forældre eller skilsmisse børn. Den skarpe læser vil iagttage at der er mange muligheder, - og få begrænsninger. At arbejde i grupper giver plads til at den enkelte kan have sit individuelle mål, sine egen foretrukken fremtid og arbejde med dette i gruppen. Eksempelvis vil der i en gruppe af alkoholikere kunne være forskellige bevæggrunde – og mål for deres deltagelse. Det behøver således ikke være ønsket om at holde op med at drikke, der er det fremherskende – eller foretrukne, men ønsket om at komme i arbejde, få konen tilbage eller have mulighed for at få samvær med sine børn. Det at skabe rum for den enkeltes eget mål fremmer motivation og dermed øger succesraten. Der kan læses mere om gruppearbejde og reteaming beskrevet af Ben Furmann fra Helsinki, Finland her: http://www.reteaming.com/CoachingUdvikling betyder forandring eller ændring – ofte sat i relation mod et nærmere defineret mål. En bevidst udviklingsproces har det overordnede formål at rykke sig fra et (uønsket) sted til et andet  (ønsket) sted. Dette gælder i alle sammenhænge, uanset om man - ønsker at nå sine salgsmål som sælger, - vil øge medarbejdertrivsel som leder, - vil opnå større harmoni i sit familieliv, - vil nå sine karrieremål på arbejdsmarkedet, -vil tabe 10 kilo eller finde et større formål med sit liv som privatperson. Uanset hvilket mål man har, vil man skulle gå nogle udviklingsskridt fra den nuværende tilstand og hen til den foretrukne fremtid. Coaching er i dag blevet et meget udbredt udtryk for den støtte professionelle og ledere kan tilbyde kunder og medarbejdere i denne proces, det gælder både i sportsverdenen, erhvervslivet og privatlivet. Man kan finde mange forskellige uddannelser indenfor dette område, men umiddelbart ser vi, at når man har lært at praktisere den løsningsfokuserede tilgang, så kan man med stor succes bruge den til at coache andre og endda også sig selv. Ved at holde målet ”for øje” og tale om vejen derhen, er man allerede godt på vej...KonfliktmæglingAt arbejde løsningsfokusret med konflikter kan være en vanskelig balanceakt, hvor man på den ene side skal sikre, at alle parter føler sig hørt, set og respekteret i forhold til deres perspektiv på konflikten og samtidig skal sikre, at man ikke ”falder ind i problemsnakken”, men fastholder fokus på den foretrukne fremtid. Som udgangspunkt for en succesfuld konfliktmægling skal begge parter have en interesse for at løse konflikten og med den løsningsfokuserede tilgang vil man særligt lægge vægt på at finde ud af, hvad parterne har af ønsker for fremtiden. Det kan være ønsker for et godt arbejdsmiljø ved konflikt på arbejdspladsen, et godt naboskab ved nabostridigheder eller for deres børn i en skilsmisse. Ved at bruge kræfterne på det, kan man ofte på denne måde finde et fælles mål og fodslag at arbejde videre ud fra og man kan aktivt arbejde med at finde eksempler på tidspunkter, hvor det allerede lykkes de involverede parter i konflikten at skabe små glimt af den foretrukne fremtid. På den måde får man også gjort op med opfattelsen af, at den anden ALTID gør sådan eller ALDRIG gør sådan og man kan begynde at se hinanden i et andet og mere nuanceret lys og den positive spiral kan begynde. Da konfliktniveauet ved konfliktmæglinger er højt, vil det som oftest kræve opfølgende samtaler for at holde parterne på sporet og at sikre den positive udvikling mod den foretrukne fremtid. Dette gøres ved at fastholde fokus på de fremskridt, der har været siden sidst. Konfliktmægling – eller at samtale med 2 parter, der oplever verden forskellig kan også anvendes og indtænkes i familiesamtaler mellem f.eks. forældre og teenagebarn og parsamtaler.'En pose blandede bloscher'En pudsig overskrift til noget, der indeholder lidt af hvert – måske vores tips og tricks til, hvordan det løsningsfokuserede kan indtænkes i hverdagen og hvordan de konkrete redskaber, der er i det løsningsfokuserede arbejde kan folde sig ud på også andre måder. Skalaer er anvendeligt mange sammenhænge, da de er med til at perspektivere borgerens/klientens/barnets oplevelse af virkeligheden og egen hverdag. Vi har begge stor fornøjelse af at bruge smileys til skalaer med børn, så skalaens poler er den sure henholdsvis glade smiley – eller at bruge et rum som skala (fra den væg til den væg). For mennesker, der er mere visuelle eller mindre kognitive er skalaer med tegninger og motiver ofte anvendelige, - ligesom du kan tegne en skala – eller streg med en pind, når du går tur med et barn eller en psykisk sårbar ung mand eller …Fokus på undtagelserne kan også indtænkes i hverdagen; hvis du arbejder på en daginstitution, et sygehus eller et plejehjem og har med de såkaldte ”besværlige” børn/patienter/beboer at gøre - eller har en besværlig teenager derhjemme (eller en besværlig ægtefælle), så kan det at have blik på undtagelserne være en stor hjælp. Ved at huske og fokusere på de stunder, hvor tingene fungerer – verden er som ønsket, bliver det anderledes muligt at være i det udfordrende ”territorium” og bevare den gode samarbejds – eller familierelation.I vores pose er sikkert flere blandende bolscher end vi lige kan komme i tanke om, - nogen gange gør eller siger man ting uden egentligt at tænke over, at det er det man gør – erfaringen siger blot, at det vil være hjælpsomt og meningsfuldt at gøre nu.....Gad vide, hvis du stopper op, - kigger tilbage og tænker lidt, - hvilken bolscher har du så i din pose? - hvilke løsningsfokuserede tips og tricks bruger du mon? Måske få, måske mange, måske slet ikke – hmm, blot du husker, at LØFT er for alle, også for dig, - så kan det være at du med tiden får samlet en kæmpe pose...Mange sommerhilsnerRikke og Anne-Marie