Når vi gør det samme - eller når metoden arbejder.

Den løsningsfokuserede tilgang anskues meget forskelligt, for nogle er den svensknøglen i værkstøjskassen sammen med den narrative skruetrækker eller den kognitive hammer. For andre er den mere en forholden sig til andre mennesker, en måde at anskuer relationer på, en filosofi ville nogle også sige. For mig er en måde, at være tilstede i verden på og hvorfor det er blevet sådan eller hvad jeg har gjort for det, aner jeg ikke, måske er det 'bare' mit menneskesyn, men jeg kan fortælle jer, at det ikke altid er uproblematisk ;-) Jeg har derfor tilstræbt at arbejde med andre fagfæller og kollegaer, hvor forskellen mellem os ikke er for stor, men tilpas :-) Og det skaber nogle unikke arbejdsmuligheder, som dette indlæg vil handle om.

Mentorer og mentee

På facebook' solutionbywulf har jeg tidligere skrevet om August, en ung mand på 20 år. Han har været i mentorforløb i godt et år, hvor formålet har været at komme nærmere aflaring af uddannelse. August er adopteret til DK som 6-årig, haft konflikter med sine forældre og nu i 5 måneder været i egen bolig. Han har en psykiatrisk diagnose og er i behandling, - nogle af hans udfordringer er, at han 'kommer i sorte huller', vender op og ned på døgnrytmen og bliver ensom. August er pt. i sit andet praktikforløb, hvilket har givet ham mod på uddannelse - det næste er få lagt en realistisk uddannelsesplan for ham, hvilket sker i samarbejde med hans sagsbehandler og UU-vejleder.Jeg har siden september 2014 været mentor for August, hvor vi har mødtes ugentligt og arbejdet med de mål, vi sammen med hans sagsbehandler havde formuleret. Det var konkrete mål som eksempelvis at blive bedre til at komme op om morgenen. I foråret blev August introduceret til Henrik som co-mentor, så vi var 'to på sagen'. Henrik er uddannet pædagog og har arbejdet løsningsfokuseret de sidte 3-4 år. Det havde og har mange fordele og 'at være 2' kan ret uproblematisk gøres, når vi arbejder på samme måde. August skulle 'blot' forholde sig til en ny person, en ny relation, men med en person, der arbejdede på stort set samme måde som jeg. Det var således meget genkendeligt i det Henrik gjorde og sagde.

Løsningsfokuseret mentoring - eller når metoden arbejder

Jeg har tidligere i juli 2014 skrevet om løsningsfokuseret mentoring (Løsningsfokuseret mentoring, part 1) eller dele af den. Dette afsnit handler mere om når den løsningsfokuserede 'metode' arbejder end når to mentorer arbejder, og hvordan det, spørger du måske....?Både Henrik og jeg er løsningsfokuserede praktikere, dvs. vi har trænede ører i at lytte efter det, der virker, - at se, bemærke og fremhæve styrker, ressourcer og kompetencer, - at fastholde fokus på de 'ønskede forandringer, - at stille spørgsmål igen og igen og igen, - at perspektivere også på mikroplan og alt det andet der hører til under vores hat af at arbejde som 'løsningsfokuseret mentor'. Det betyder, at meget af det vi gør, er det samme, da vores fokus er på det samme.I mentoring med August har det betydet, at vi gnidningsfrit kan 'erstatte' hinanden, og fortsætte, hvor den anden slap. De seneste par måneder, har vi hver for sig mødtes en gang om ugen med August, da han har haft behov for en vedholden, kontinuerlig indsats. Og hver gang en af os mødes med ham, så kan vi spørge: hvad er blevet bedre siden sidst? - vi behøver ikke at have været tilstede ved den sidste samtale for at August kan fortælle om, hvad der er blevet bedre. Og han ved, at vi begge vil tale om og fokusere på, hvordan han er lykkedes med det? Hvad han har gjort? Hvad andre har lagt mærke til? Hvilke forskel det gjort? osv osv - alle løsningsfokuserede spørgsmål. Vores tilgang er således den samme sammen med vores tro på et potentiale og en overbevisning om, at August er ekspert i eget liv. Vi er enige om, at forandring på ét område af August's liv bredder sig til andre områder af hans liv.Derfor kan vi i vores aktiviteter og samtaler overføre disse stunder af succes til andre områder, eksempelvis kan Henrik, når han træner eller er på Pizzaria med August, ubesværet snakke om, hvordan August kan bruges de kompetencer han har i springgymnastik til andre områder, eksempelvi hvor han er sammen med mig omkring hans praktikforløb. De kan snakke om, at August måske er vedholden, stædig og modig i springgymnastik og Henrik kan spørge: så når dig og Anne-Marie skal til møde på praktikstedet, hvordan vil Anne-Marie så se, at du er modig .....? Og August vil vide, at jeg - ligesom Henrik - har et helt skærpet øje for hans kompetencer og for at se dem folde sig ud. Og en sjælden gang sker det, at August siger; haha... det spurgte Henrik også om... og så smiler han over hele 5-øren, som har han fanget os i at tage af kagedåsen :-) Men Augsut oplever blot den røde tråd i løsningsfokuseret mentoring, - at vi gør det, vi siger vi gør og ikke mindst, at vi arbejder udfra samme reference.God vinterugeAnne-Marie