Løsningsfokuseret mentoring, Vol. 1

Mange af de borgere jeg arbejder sammen med har udfordringer, som gør deres hverdag uoverskuelig og svær at mestre. Jeg har tidligere her på bloggen og på facebook-siden til SolutionsbyWulf skrevet om nogle af dem, delt glæder og stunder, hvor udvikling og forandring har fundet sted. Og i dag er ingen undtagelse, jeg vil skrive om Stine, - en ung pige jeg netop er begyndt et løsningsfokuseret mentorforløb med.Nogle af jer vil måske undre jer over, hvad der gør at jeg – og Rikke gentagne gange folder disse cases ud, men begrundelsen er såre simpel, så simpel som den løsningsfokuserede til-gang. Man lærer bedst af at gøre, høre, se og læse andre gøre – man lærer af praksis og især omkring den løsningsfokuserede tilgang, da den er så enkel og simpel at forstå, men så umådelig svær at praktisere – folk, der siger andet, lyver ;-)Løsningsfokuseret mentoring består af flere elementer og én af dem, som jeg fra begyndelsen tog i brug med Stine var ”walk n’ talk”. Man snakker godt, når man går ved siden af hinanden, når der ikke insisteres på øjenkontakt og når kontakten er ny og skal etableres. I tillæg kan frisk luft og motion skabe glæde over at gøre noget godt for sig selv, og måske man bliver mere træt, og sover bedre.Den første gåturPå min første tur med Stine fortalte hun lidt mere om sig selv, og om sine udfordringer. Hun var tidligere behandlet for angst, men havde nu fået depression og havde været sygemeldt i et par måneder. Jeg spurgte hende; På en skala fra 0-10, hvor 10=så godt som du nogensinde har haft det, hvor er du så nu? Denne skala tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer og bliver realistisk, da hun ’har været dér’ og ved, hvad vi taler om. Jeg kunne have spurgt; så godt som du gerne vil have det? Hvilket ville have været vanskeligere for Stine at svare på, da det er mere diffust, og hun først skal til at tænke over, hvordan vil jeg gerne have det…Stine svarer; hmm, jeg er nok på en 5’er, dvs. da jeg kom i behandling for min angst var jeg på 3, og da jeg var færdigbehandlet var jeg nok på 8… At ligge på 5, - middel, var ret imponerende og jeg spurgte, hvad der gjorde, at hun ikke lå på 3? Næh, sagde hun, det jeg lærte omkring min angst, de værktøjer og teknikker dem har jeg jo stadig og ved stadig, hvordan jeg kan bruge dem, så jeg er ikke helt så langt nede (en 3’er) som sidst. Vi talte videre mens vi gik, og fokuserede en stund på de værktøjer og teknikker hun har som sine kompetencer og styrker til at håndtere sin angst – og så snakkede vi også om alt mulig andet…Den anden samtaleStine og jeg talte 2. gang – hvor vi kapitulerede og blev hjemme grundet tordenvejr – om, hvordan hendes dag kan begynde ”mat”, når hun vågner, men svinge over dagen og enten blive ”en god dag” eller ”en dårlig dag” – Stine mener, at det er 50/50 med hendes eget humør/stemning og noget udefra, som påvirker hende, eksempelvis en sms eller et brev og vi taler om, hvilke erfaringer Stine har med, at de ting hun gør påvirker i retning af ”en god dag”. På den måde rettes fokus på at fremhæve og understøtte de handlinger Stine gør, som bevæger sig i retning af, det hun gerne vil.Jeg spørger Stine; hvad er blevet bedre siden sidst? Og hun svarer, at måske ikke så meget, men jeg var usikker på, om det ville være muligt for mig at holde alle mine aftaler sidste uge, men faktisk så gjorde jeg 5 ting, én hver dag i sidste uge, det kan jeg ikke huske hvornår jeg sidste har gjort. Vi taler om de dage, og hvad hun gjorde og jeg spørger til detaljer gennem hvad mere-spørgsmålet, beskrivelser dukker det op og….nej vent lidt, søndag var da også den dag, hvor jeg støvsugede, vaskede gulv på badeværelset, vaskede op, vaskede tøj og støvsugede….. Jeg var målløs, og Stine fortalte, at hun havde tænkt på noget jeg havde sagt sidst med at have bestemte dage at gøre bestemt ting (en del af løsningsfokuseret mentoring er også at fokusere på struktur og forudsigelighed). Det blev derfra oplagt at introducere Stine til at skrive lister inden sengetid om de gode ting, der var sket i løbet af en dag – og måske gætte på, hvad hun næste dag ville gøre i retning af at påvirke dagen til at blive ”en god dag”.Vores tredje gåturForleden gik jeg endnu en tur med Stine, vores tredje tur. Stine var lettet over et familiearran-gement dagen før var lykkedes godt, og jeg spurgte; Så, på en skala mellem 0-10, hvor 10= du kunne ikke have gjort det bedre/du gjorde det bedste du kunne, hvor tilfreds er du så med din egen indsats i går? 7 svarede Stine med det samme, og jeg blev forundret 7? JA, svarede hun, jeg gjorde næsten det bedste jeg kunne, - jeg koncentrerede mig, jeg talte med nogle andre gæster og jeg forsøgte at undgå at holde øje med dem. Jeg brugte alle de strategier, jeg havde, men manglede selv at slappe lidt mere af i situationen. Og Stine var klar over, at denne dag, dette arrangement havde haft en stor betydning og hun beskrev den forskel dagen havde gjort og hvilken betydning det ville få i fremtiden.På turen, hvor Stine fortæller mig, at hun siden sidst hver aften har skrevet lister og der har ikke været dage, hvor der ikke var bare en lille god ting! = alle dage har der været gode ting J Stine fortalte, at for hende var det nok hjælpsomt at tænke på alle de gode ting, de gode stunder el. andet. For som hun siger ”jeg plejer mere at fokusere på de 10 minutters Pilates (ud af en 22 minutters film)jeg ikke fik lavet færdigt end alle de ting jeg når”!Jeg bad Stine i slutningen af vores gåtur om at placere sig på skalaen med ”når du har det så godt, som du nogensinde har haft det? Og Stine siger, at hun – hmmm, måske havde det faktisk flyttet sig fra 5, måske hun var på en 6’er og vi folder decimalerne ud mellem 5 og 6, og når frem til, Stine nok er på 5,8. (- for at fremhæve selv små fremskridt kan det gøres ved at anvende decimalerne mellem de hele tal). Det giver anledning til en snak om, hvad der ligger mellem 5,0 og 5,8 – hvad er det, der er sket?Vi snakker og går videre – nogen gange tilbage, som da vi igen taler om hverdagen og hvordan Stine håndterer den på en måde, så hun arbejder i retningen af at få det bedre og komme tilbage til arbejde/uddannelse. En del af vore samtale handler om ligesom enten at se, hvad der sker eller aktivt beslutte sig for noget. Som når Stine fortæller om sin morgen, hvor hun vågnede af sig selv (før vækkeur, var udsovet), ser frem til vores gåtur om formiddagen, har overskud til at støvsuge og er lettet over weekenden. Det er en god morgen og Stine fortæller, at hun har en ret klar fornemmelse af, at dagen bliver god, da den vil bringe gode stunder (allerede har gjort det med bl.a. støvsugning), god og ordentlig mad, en stille dag ovenpå familiearrangementet dagen før og al den energi hun brugte dér. Mange små opmærksomhedspunkter og vi skilles med udsigten til ”en god dag”.Så her, hvor dagen er gået og aftenen i gang, sender Stine mig en sms: 8 gode ting i dag! J nu vil jeg lægge mig med en ny bog, og så kigger jeg nok i Lions Genbrugs Butik i morgen. Tak for i dag ;-)Dagen lakker mod enden og jeg er begejstret over nogle af de nye ting Stine lige så langsomt kan finde anvendelige – at lave lister er én af dem, især når listen fokuserer på ”de gode ting”, det der lykkes og på styrker og kompetencer, - at perspektivere sin dag er en anden kompetence, - at reflektere over, at noget måske handler om at beslutte sig, - at fokusere på det, der virker… det er walk n’ talk og dét er meningsfuldt mentorarbejde.Rigtig god sommerAnne-Marie