Hvordan ord og anerkendelse, kan ændre familiers mulighed for at vise deres ressourcer og udviklingspotentiale

Da jeg overtager familien, som aktuelt består af mor og 2 børn har familien dels været på krisecenter og dels været på mor/barn hjem.

Mor oplever, at hun er blevet ”truet” til at tage hjem til det hus, hvor hun og børnene har været udsat for både psykisk og fysisk vold. Hun oplever, at tidligere sagsbehandler truer hende på hendes forældreskab og at der bliver sagt ”vi har nok til at gennemføre en tvangsanbringelse”.


Der er iværksat børnefaglig undersøgelse, bestilt forældrekompetence undersøgelse, børnene er henvist til udredning i et af Børnehusene. Der ud over er der iværksat familiebehandling/observationsforløb som sideløbende foranstaltning 133 timer ugl.


Sagsbehandler oplever et meget anstrengt samarbejde med mor, at hun udviser mistillid og er angribende, hvilket medfører at sagsbehandler er ved at gå ned med stress.

 

Ved mit første møde med mor får hun plads til at fortælle om sine oplevelser. Jeg anerkender, at de kan være svære, spøger hvordan hun mon har klaret at komme igennem det, hvad der har været hjælpsomt, hvad der kan gøre hende tryg i vores samarbejde, hvor hun oplever at have success’er i forhold til forældreopgaven, hvilken støtte hun selv vurderer at have behov for.

 

Mor fortæller, at hun har et rigtig godt familienetværk, som støtter hende, at hun ønsker det bedste for sine børn og at hun gerne vil have råd og vejledning og blive dygtigere til at håndtere børnene, særligt sønnens vanskeligheder. Mor oplever at 133 timers indsats er overvældende og føler sig overvåget. Hun ønsker indsats i hjemmet 2 x ugl., således at hun og børnene kan få ro og finde sig selv igen og hun samtidig kan øve sig i at mærke sig selv og børnene og anvende råd og vejledning.

 

Jeg anerkender mor for nogle gode ønsker og tanker og anerkender at jeg kan høre, at hun har ressourcer, som der kan bygges videre på. Jeg siger til mor, at både børnene og jeg har brug for at hun hjælper os ved tage ”arbejdstøjet på” og vise os at hun kan omsætte råd og vejledning i hverdagen. Der aftales undersøgelsesplan, at indsatsen i hjemmet nedsættes til 3 x 3 timer ugl., at mor modtager kopi af alle journalnotater og andet, som lægges i sagen.

 

Jeg har flere samtaler med mor om hvordan hun lykkes, hendes næste skridt og hendes og børnenes øgede trivsel. Samarbejdet bliver godt og tillidsfuldt og mor bliver tryg i samarbejdet. I løbet af de 3 mdr. vi bruger til at udarbejde den børnefaglige undersøgelse, ses børnenes trivsel markant øget, der er skabt en motivationsrelation og mor tager alt råd og vejledning til sig ligesom hun handler relevant. Indsatsen i hjemmet sættes ned til 1 x 3 timer ugl.

Forældrekompetence undersøgelsen udarbejdes i samme periode og viser at mor besidder almindelige gode forældrekompetencer. Ligeledes viser den, at det ene barn kræver forældrekompetencer ud over det sædvanlige med særlige mentaliseringsevne. Det vurderes at mor kan lære dette og i et tempo, som er hurtigt nok til at tilgodese barnets særlige behov.

 

Indsats i hjemmet ophører.

Det ene barn, som er behandlingskrævende indskrives i dagbehandlingstilbud, hvor der vil være et dagligt tæt samarbejde med mor og hvorfra hun vil kunne modtage relevante familiebehandlingsforløb.

Når barnet er tryg der, tilbydes der aflastning til begge børn mhp at sikre mor systematiske pauser, hvor hun kan lade op. Desuden Theraplay, som dels skal arbejde med barnets traumatiske oplevelser, men også reparere på relationen mellem mor og barn.

Bess Lykke Sørensen

Socialrådgiver Familierådgivningen, Sorø Kommune

Næste
Næste

Practice-based research – SF & Inquiring Attitude