Hvad ved vi egentlig om virkningen af den løsningsfokuserede tilgang?

profil-rikke-20052013.jpg

Tankerne til  denne uges blog er kommet af refleksioner på spændende faglige diskussioner, som jeg har taget del i den seneste tid og hvor jeg har fundet ud af, at jeg godt kunne tænke mig at gå mere ned i de konkrete detaljer end i generelle termer. I kan nok gætte, at det er fordi jeg er løsningsfokuseret. Men også fordi vi alle er enige om at f.eks. sammenhængende indsatser, helhedsorientering, inddragelse og tæt opfølgning er vejen frem, men hvordan når vi så derhen, hvor borgerne oplever det i praksis? Her kan vi ikke komme udenom at kigge på valg af metoder og at forsøge blive klogere på det, som vi gør i de enkelte organisationer med de enkelte borgere. Vi bør dele ud af den viden, som vi har om disse metoder, så vi kan vælge det mest hensigtsmæssige for den opgave, som vi udfører i praksis.Så hvad siger forskningen om virkningerne af den løsningsfokuserede tilgang, når den bliver sammenlignet med andre specifikke metoder, kontrolgrupper uden støtte eller den traditionelle måde at gøre det på f.eks. i sagsbehandling.   Der er meget interessant viden at hente i disse forskningsresultater og man kan finde en uddybende oversigt her: http://www.solutionsdoc.co.uk/sft.htmlFlere resultater viser blandt andet, at man ved at sammenligne effekten af den løsningsfokuserede metode med andre metoder vurderes de til at være lige effektfulde, men resultaterne fremkommer hurtigere /med færre sessioner med løsningsfokus. Jeg vil kort nævne et par konkrete undersøgelser til den nysgerrige læser:Gingerich WJ, Peterson LT (2013) Effectiveness of Solution-Focused Brief Therapy: A Systematic Qualitative Review of Controlled Outcome Studies.  Research on Social Work Practice 23(3): 266-283. Konklusionen på denne undersøgelse blev, at løsningsfokuseret terapi er en effektiv behandlingsform inden for en bred variation af adfærdsmæssige og psykologiske problematikker og at løsningsfokus herudover også kan være hurtigere og dermed mindre omkostningstungt end andre tilgange. http://rsw.sagepub.com/content/early/2013/01/22/1049731512470859Rothwell N (2005) How brief is solution focussed brief therapy? A comparative study. Clinical Psychology and Psychotherapy 12:402-405. Hvor klinisk psykologi og psykoterapi blev sammenlignet med løsningsfokuseret kortidsterapi. Resultatet viste, at der ikke er forskel på udbyttet af samtalerne, men gennemsnittet af samtaler blev udregnet til at være 2 sessioner i den løsningsfokuserede tilgang og 5 sessioner i den kliniske tilgang.Andre undersøgelser fremviser også effekt af denne tilgang indenfor coaching, misbrugsproblematikker, depression/angst, skoleproblemer, adfærdsproblemer, aggressionsproblematikker, sygfraværsforløb og mange andre væsentlige områder af dem, som vi støder på i vores hverdag.På børneområdet specifikt har man blandt andet påvist, at man ved brugen af Solution-Based Casework kan mindske tilbagefald signifikant i forhold til børnemishandling og forbedre resultater i arbejdet med at skaber sikkerhed mod overgreb og omsorgssvigt:Antle BF, Barbee AP, Christensen DN, Sullivan DJ (2009) The prevention of child maltreatment recidivism through the Solution-Based Casework model of child welfare practice. Children and Youth Services Review 31 (12): 1346-1351. Antle BF, Christensen DN, van Zyl MA, Barbee AP (2012) The impact of the Solution Based Casework Practice Model on federal outcomes in public child welfare.  Child Abuse and Neglect http://dx.doi.org/10.1016/j.chiabu.2011.10.009. Disse resultater stemmer overens med Sussies Essexs evalueringer af sikkerhedsplansarbejdet, som fremviser en markant mindre “re-abuse rate” på 3 – 7 % op i mod 25 – 32 %, når man håndterer sagerne traditionelt.Så skulle vi så ikke til at komme i gang med at kigge mere på, hvordan vi konkret gør tingene i praksis og gøre mere af det som virker!De menneskeliv vi berører med vores metoder er da for vigtige til at lade vente…Rigtig god og forhåbentlig solrig og varm uge.Rikke

Forrige
Forrige

Jeg samler på smil.... :-)

Næste
Næste

Congratulations