En mail om mål...
Forleden dag modtog jeg en mail fra en fagfælle, der ligesom jeg har beskæftiget sig med LØFT gennem flere år. Jeg kender hende ikke, men blev begejstret over denne uventede hilsen. Og jeg bliver glad, - for det fortæller mig, at vi er mange LØFT-praktikere rundt om i landet, og uden tvivl mange, som endnu ikke kender hinanden.
”Hvad er det der er sket med os efter at vi er blevet så gode til at sætte mål og hele tiden have en refleksion over hvor vi er på vej hen?”
Sådan lød spørgsmålet i mailen og min nye ukendte ven fortsatte: ”Jeg vil derfor prøve at lokke dig til at finde interesse for samme tema. Dette for måske at kunne se på, hvordan det løsningsfokuserede kunne udvikle sig. Måske er det et tema på konferencen. Jeg kunne forestille sig, at der allerede er nogen andre, som har stillet sig spørgsmålet…”Altså, hvis ikke min nysgerrighed var vakt i forvejen, ja så blev den det nu. Og spørgsmålet gav efter nogen tids tænkning anledning til endnu flere spørgsmål fra min side:
Hvem er ”vi” og ”os”? og er jeg en del af det?
Er der sket noget med mig? og hvad?
Blevet gode til at sætte mål, er jeg det? og er jeg enig?
Og hvad ville gøre, at vi hele tiden skulle reflektere over, hvor vi er på vej hen?
Jeg blev overvældet af alle de nye spørgsmål, der dukkede op og besluttede mig for at svare ”den ukendte” (som for mig er kendt) gennem dette indlæg, - alternativt ville det blive en meget lang besked på messenger ;-)
Så, kære dig – tak for dit spørgsmål, som jeg har givet en del tid og som har givet mig en del tanker. Jeg har tænkt meget på den del med at sætte mål, og er enig med dig i, at der gennem de sidste par år har været en tendens til at sætte mål, - for udvikling, - for det sociale arbejde og for indsatser.Mål i sig selv gør ikke en samtale eller indsats løsningsfokuseret, hvilket jeg tror, vi er enige om. Og på BRIEF i London, Europas største udbyder af Solution Focused Approach, er jeg overbevidst om, at de overhovedet ikke ville tale om mål (goals), men om en destination. Fokus vil ligge på destinationen, som en markør for den retning, der skal gås. Og når man er kommet vel frem til sin destination, kan man kigge sig tilbage og sige: ”se, den vej har jeg gået” .
Mine tanker om målarbejde er, at målet skal ses som et bestemmelsessted, og hvis vi forestiller os, at vi er kommet frem til stedet, så kan vi folde ud og udforske stedet samt vejen derhen.Lad os lege med tanken om, at målet ER en destination, - at vi kommer til Madrid, hvordan vil du så forestille dig, at der er? – jeg vil tro, at solen skinner, - at der er varmt, - at der er spansk mad med tapas og krydderier, - at jeg kan bade i havet, osv. osv. Så, lad os antage, at du kommer til Madrid, - at solen skinner, - der er varmt, maden er god og vandet varmt. Hvilken forskel vil det gøre? Jeg vil blive glad, få energi og have lyst til at være udendørs, måske også have lyst til at bade. Så, er der noget tidspunkt indenfor det sidste stykke tid, hvor du var glad, havde energi og måske lyst til at være udendørs? Jah, altså for 2 uger siden skinnede solen og selvom det var hundekoldt og frostvejr, så gik jeg mig en dejlig tur med hunden. Jeg blev glad og tilfreds med mig selv, fordi jeg oplevede, jeg gjorde noget godt for mig.Således, er målet eller destination om at komme til Madrid mere en forestilling og et fremtidsscenarie end et egentligt mål at eftertragte. Målet var energi og glæde, lyst til at være udendørs.
Forskellen ligger for mig i, at tale ’mål’ bliver et middel til at tale om, de forandringer vi i dag ønsker der skal ske. Mit arbejde med ’mål’ er et udtryk for at fokusere på ønskede forandringer, og udforskningerne består i, hvorvidt dele af disse forandringer allerede finder sted. Om borgeren, den unge, familien eller organisationen når deres mål, er op til dem – jeg tror på, at når jeg får sat spotlight på de små flige af allerede eksisterende micro-forandringer, så aktiveres (empower’s) egne ressourcer, styrker og kompetencer til selv at gøre det videre frem.Jeg har gennem år øvet mig i sammen med borgere/klienter/familier at finde frem til de præcise gps-koordinater for deres destination, - og jeg har efterfølgende sat spot på, hvordan lige netop dét sted så ud, - fra mange forskellige perspektiver, på mikro og makroplan OG jeg har på den baggrund udforsket, om der mon var nogen som helst andet sted, hvor de mennesker allerede kommmer, hvor der eksisterede små bitte bider at dette landskab.
Intensionen har aldrig været, at ’få mennesker til Madrid’ men at få dem til at forestille sig, at 'Madrid var dér de var’, hvilket vist er noget andet end at arbejde med mål. Så kære 'ukendte', du fik bestemt lokket mig til at falde for det tema, og mit svar på dit spørgsmål må ganske kort være, at LØFT ikke er en målfokuseret tilgang, men mere "future-oriented" med fokus på SRC (strenght, ressources and competences).
Mange vinterhilsner
Anne-Marie