De løsningsfokuserede principper i den offentlige debat.

profil-rikke-20052013.jpg

Mens jeg sidder her og skriver på mit oplæg til konferencen om ”Blodets bånd – hvordan gør vi det endnu bedre?” farer en masse refleksioner over den seneste tids udvikling i debatten omkring socialt arbejde gennem mit hovedet. Nogle af disse tanker vil jeg nu forsøge at fange her. Umiddelbart ser jeg nemlig i denne tid, at den løsningsfokuserede tilgang flere steder har sneget sig ind i den offentlige debat og at det skaber grogrund for en langt mere konstruktiv debat end tidligere.Når jeg skriver dette indlæg, skriver jeg ikke om rendyrket løsningsfokus, men mere hvor jeg ser, at principperne kommer mere og mere i spil i forhold til det udgangspunkt og fokus vi indtager.Men hvordan ser det så ud, når vi debattere ”løsningsfokuseret” i stedet for ”problemorienteret”?Hvis I har lagt mærke til titlen på konferencen ovenfor, så har I måske lagt mærke til ordlyden – ”Hvordan kan vi gøre det endnu bedre?” Sikken anerkendelse af det gode arbejde, som allerede foregår mange steder. Den siger dog samtidig implicit, at der er et udviklingspotentiale og perspektiv for forandring, som vi nu skal mødes om at udforske. Behøver vi så egentlig at tærske rundt i, hvad problemerne er? Skaber det at tale om problemerne bæredygtige løsninger? Skaber den ene redegørelse efter den anden forandring? Når vi nu mødes på Christiansborg i Fællessalen d. 7.10.13 vil udgangspunktet være at give bud på, hvordan vi gør det bedre og det gør vi ud fra de erfaringer vi har gjort os om, hvad som virker både herhjemme og forhåbentlig også andre steder i verden. Vi behøver ikke at opfinde nye dybe tallerkener – vi har allerede så mange af dem.På konferencen vil jeg bringe mine visioner for fremtiden i spil. De er baseret på erfaringer med og viden om sikkerhedsplansarbejdet og det vil jeg selvfølgelige fremhæve. Måske nogen vil lytte og blive interesseret i at gøre noget lignende, så vi samlet set på landsplan vil kunne gøre mere af sikkerhedsplansarbejdet i fremtiden. Når vi har det fokus, behøver vi egentlig ikke bruge så meget tid og energi på at tale om problemerne. Tænk sig, hvis vi kan skabe synergieffekt og vidensdeling på tværs af socialt arbejde ved at mødes og tale om det, vi er gode til og det vi ved virker, så både vi selv og andre kan bliver berigede af denne udveksling.Det er f.eks,. hvad der hver dag sker på ”Praksiscenter”. Her møder praktikere i socialt arbejde hinanden på facebook og bruger hinanden til at finde løsninger på komplekse problemer ved at dele viden og erfaringer om. Udgangspunktet er, at en praktiker har brug for hjælp i en given situation og hurtigt kan efterspørge viden og erfaringer fra andre – de andre kan så byde ind med, hvad de har oplevet virke i en tilsvarende situation. Hvis det virker godt for en, kan det måske også godt virke for en anden. Denne måde at dele viden på er SÅ praksisnær, konkret og detaljeret, at den umiddelbart kan omsættes og anvendes af andre med det samme, fordi den netop har fokus på, der virker med udgangspunkt i erfaringer. Det giver styrke til fagligheden, det mobiliserer kræfter og det skaber forandring på tværs af fagligheder, organisationer og kommune/landsdele.Well, tilbage til det at formidle sine budskaber ved hjælp af de løsningsfokuserede principper.I august i år var det 50 års dagen for Martin Luther King velkendte tale ”I have a dream”… Han var virkelig forud for sin tidJ  Og det ser ud til, at den form for taler har fået en renæssance i år.Et godt eksempel på det er ”Drømmedebatten” på årets folkemøde på Bornholm, hvor man med fokus på vigtige områder såsom fremtidens digitale folkeskole, overvægt, kost og motion og udsatte børn inviterede til debat med drømmetaler og paneldebat af eksperter og meningsdannere for at komme tættere på løsninger på de samfundsmæssige udfordringer. I kan se nogle af drømmetalerne på http://drommedebat.dkNår jeg fokuserer på dette her på bloggen, er det fordi jeg også har en drøm… Eller rettere sagt, så har jeg mange drømme. Men en stor drøm er, at vi her i Danmark i fremtiden kan få en langt mere konstruktiv tone ind i debatten om socialt arbejde. Jeg drømmer om, at vi i debatten vil tage udgangspunkt i at udtrykke de forandringer, som vi ønsker at se i en given situation og at vi kan fremkomme med konkrete bud på bæredygtige løsninger og veje til at nå frem til dem.På den måde behøver vi ikke længere kæmpe mod hinanden, kæmpe om at få ret, kaste med mudder eller bruge tid på at forklare og forsvare os, men i stedet vil vi kunne finde et fælles fodslag for at skabe forandringer for både borgere, praktikere, ledere, politikere, fag –og interesseorganisationer og ja – hele systemet. Tænk sig, hvis de selv samme principper, som jeg ser skaber fantastiske resultater i udsatte familier også ville kunne skabe fantastiske resultater på samfundsplan.Måske I også går og har drømme for socialt arbejde på et samfundsplan, som I vil dele med os andre, så lad os drømme videre her sammen. Jeg vil i hvert fald modtage dem med kyshånd og læse dem med største interesse.”The future belongs to those who believe in the beauty of their dreams” Eleanor Roosevelt.Rikke   

Forrige
Forrige

Oplevelser fra en løsningsfokuseret konference

Næste
Næste

Lidt om adfærd og noget om kommunikation