5 myter om den løsningsfokuserede tilgang
Gennem en årrække har den løsningsfokuserede tilgang, eller LØFT kæmpet med og mod sit eget navn. Og hvorfor nu det? Jo, fordi i dag vil ingen sige, at de arbejder i retning af problemer og derfor ligger det implicit, at alle professionelle i det sociale felt arbejder i retning af … løsninger. Derved udfordres de unikke elementer og det særlige paradigme den løsningsfokuserede tilgang er hjemhørende i. For det unikke er spørgsmålene ogmåden der samarbejdes med klienter / familien / borgeren om at skabe de forandringer de ønsker for deres liv, deres foretrukne fremtid. Det har givet anledning til at jeg gør op med myter og forforståelser omkring, hvad LØFT er.
# Den løsningsfokuserede tilgang handler om at løse problemer.
Nej, ikke umiddelbart. Steve de Shazer har skrevet det og BRIEF gentagne gange, - dér er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem et problem og dets løsning. Det betyder, at vi ikke har brug for at kende til problemet eller klientens udfordringer får at samarbejde om klientens ”foretrukne fremtid”, bedste håb eller det liv han/hun ønsker.En traditionel forforståelse vil være, at for at løse et problem, skal vi have det analyseret, kende årsagen og når vi har den, kan vi sætte ind med en ”handleplan”, løsningsmodel for at ”ophæve” problemet. Men denne model refererer til en naturvidenskabelig, medicinsk, psykologisk tænkning, og det løsningsfokuserede mindset udspringer af et paradigme, der står i modsætning til disse traditionelle tanker.
# Positiv psykologi og LØFT går fint i spænd, da det er næsten det samme
Nej, overhovedet ikke. Nedenstående fra wikipedia definerer, hvad positiv psykologi er med fokus på de positive dele af menneskets udvikling og funktionsniveau, følelser og relationer, og et teoretisk ståsted på skuldre af kendinge som Freud, Jung, Maslow, Levine, Kahneman, Wittgenstein, Rogers og andre[1]. Det betyder, at positiv psykologi tager et andet perspektiv end den traditionelle psykolog, men befinder sig i samme teoretiske ramme, samme paradigme.“…der fokuseres på studiet af menneskets psykiske sundhed og udvikling baseret på empiriske undersøgelser. Forskningsområdet, som primært omhandler trivsel (eng. well-being) kan inddeles i 1) positive tilstande (kaldet positive emotioner), 2) positive træk (kaldet engagement), 3) positive relationer og 4) positive fællesskaber (kaldet mening). Hertil kommer studiet af 5) optimal menneskelig function. Da Martin Seligman i 1998 blev valgt som formand for det amerikanske psykologiske selskab (APA), proklamerede han i sin åbningstale, at fokuseringen på det syge sind havde betydet, at der blev viet alt for lidt opmærksomhed på det sunde, og studiet af hvad der gør livet værd at leve.”
Steve de Shazer har beskrevet den løsningsfokuseret tænkning med et post-strukturalistisk, sprogbrug og socialkonstruktionistiske idéer om, at mennesket udvikles og forandres i de relationer det bevæger sig i, dvs. med andre mennesker[2]. Fokus er ikke på psykologien, eller på sindet, men på det mellem mennesker [3]. Jeg har tidligere blogget om at ”surfe på overfladen”[4] og at du, når du arbejder løsningsfokuseret kun har fokus på ”det på overfladen” og ikke ”ser nedad”. Det betyder helt konkret, at den løsningsfokuserede praktiker ikke arbejder analyserende ”i dybden” med klienten eller tænker om hende, at hun har et ”selv eller en indre kerne", der skal ”fix’es” for at få det bedre.
# Når man arbejder løsningsfokuseret må man ikke tale om fortiden.
Jo, det må man gerne, hvis det skaber mening. Fokus er på, hvilke dele af fortiden man taler om. Erfaringer, succeser eller beretninger om undtagelser er sådan set alle dele af fortiden, af det levede liv. Fortidens undtagelser kan meget vel danne afsæt til fremtidens succes’er.
# LØFT handler om klientens kompetencer, og er en ressourceorienteret tilgang.
Nej, formålet er ikke at få frem ressourcer, styrker og kompetencer, men de fungerer som elementer i klientens beskrivelser eller er dele, der understøtter klienten i at nå sin foretrukne fremtid, - det liv han gerne vil have.På BRIEF i London er Harvey, Evan og Chris stort set helt hold op med at give komplimenter omkring kompetencer eller ressourcer, da de mener, at det ikke er reelt og meningsfuldt for klienten at få deres vurdering af, hvorvidt de som terapeuter eller coaches oplever/ vurderer klienten kompetent eller ressourcefuld. Jeg synes, at de har en pointe forstået på den måde, at et kompliment, som en fremhævelse af en ressource eller styrke er, altid vil være subjektiv, og således min vurdering, - og det må afklares på hvilken måde det kan være hjælpsomt for klienten at få komplimenter.
# Den løsningsfokuserede tilgang er en metode.
Både og, mest nej. Den løsningsfokuserede tænkning er først og fremmest et mindset, måske en filosofi med bestemte forudantagelser om mennesket og dets udvikling, blandt andet, at - mennesket er ekspert i eget liv og ved, hvad der er bedst for ham, - forandringer skabes ved at fokusere på de skridt klienten eller familien allerede tager i retning af det liv, de gerne vil have, - forandringer viser sig i de relationer vi bevæger os i og i det levede liv og forandring på ét område af livet kan føre til flere forandring på andre områder af livet,Dernæst er der udviklet forskellige redskaber, som eksempelvis SignsOfSafety, Family Road Map, Kids Skills, De tre Huse og mange andre, som alle er udsprunget af løsningsfokuserede tanker. Det er løsningsfokuserede ”greb”, der er nyttige i udredningsarbejde, børne-og familiesamtaler, men som ikke kan stå alene.
At arbejde løsningsfokuseret forudsætter, at brugen af redskaber og teknikker understøttes af mindsettet og løsningsfokuserede spørgsmål. Alt for ofte ”står det alene” som et ”metode på hylden” og jeg har mødt praktikere, der taler om en ”manualisering af den løsningsfokuserede tilgang”. Det vil sige at netop redskaberne, eks. SOS-skemaet kommer til at blive anvendt i et traditionelt, psykologisk-medicinsk paradigme og altså uden det særlige mindset, der ligger bag. I svarer til, at Slagteren i køledisken sælger brød og kager! Lige nu, mener jeg, er det er den største udfordring LØFT står overfor; at tænkningen koges ned til et eksrakt, der sælges på flasker, der indtages som et ingefær-shot; bare du tager det, behøver du ikke gøre andet for at undgå at blive forkølet – og bare du bruger de få greb, redskaber eller teknikker arbejder du løsningsfokuseret!
Derfor er den løsningsfokuserede tilgang oppe imod sit eget navn, og derfor må myter be- eller afkræftes i forsøg på at præcisere, hvad LØFT er. '
God uge
Anne-Marie
Litteratur:
[1]http://levlykkeligt.dk/hvad_er_positiv_psykologi[2]http://web.uvic.ca/psyc/bavelas/2014%20for%20JSFBT%20%28with%20erratum%29.pdf[3]
Korman, Harry og McKergow, Mark: Inbetween – not inside or outside, may 2008[4]http://www.loesningsfokus.info/blog/surfing-eller-at-blive-paa-overfladen