To be or not to be an expert....

profil-rikke-20052013.jpg

rikke-07122013Jeg så dette billede på Wayne D. Dyers facebook side her den anden dag og den fik mig til at smile stort. Jeg måtte straks skrive til Anne-marie og høre hende, om hun var okay med, at jeg ville tage udgangspunkt i det i denne uges blog. Hvorfor? Fordi det på bedste og mest ironiske måde viser essensen af, hvorfor jeg så hurtigt tog den løsningsfokuserede tilgang til mig og hvorfor det betyder så meget for mig at brede den ud i landet.Når det gælder det relationelle kan jeg (næsten) ikke forestille mig noget værre end at møde folk, som er bedrevidende på mit liv?Da det ikke er usædvanligt at møde folk, som gerne vil indtage ekspertrollen på andre folks liv, har jeg en mistanke om, at jeg ikke er den eneste her, som ved dette billede får associationer til tidspunkter:

  • hvor jeg har forsøgt at forklare mig, men er blevet misforstået og i stedet er gået over i at skulle forsvare mig – og måske endda helt er endt i resignation.
  • hvor jeg har forsøgt at kommunikere min oplevelse af en situation, men i stedet er blevet mødt af folks (fejl)fortolkning af mig og min kommunikation
  • hvor jeg umiddelbart er blevet puttet i bås – som dengang hvor jeg uden videre i en festlig anledning blev overfuset af en fremmede med en svada, som startede med ”sådanne nogle som dig” (læs: Socialrådgivere :-))
  • hvor jeg uden at bede om dem har fået en masse menneskers mening og holdning til, hvordan jeg bør leve mit liv.
  • men også hvor jeg mod bedrevidende i andre sammenhænge og andre situationer er kommet til at gøre noget lignende mod andre. Til jer vil jeg bruge anledningen til at give min uforbeholdne undskyldning.

Kender jeg overhovedet nogen, der bryder sig om at blive misforstået, fejlfortolket, sat i bås og høre folks uforbeholdne mening om dem og deres måde at leve deres liv på? Jeg tror det næppe… Så hvordan kan vi tro, at de mennesker vi møder i vores arbejde vil acceptere det uden at forsøge at forklare, forsvare eller gå til angreb for at blive set, hørt og respekteret for de mennesker, som de er. Det værste ved deres oprør mod ”ekspertpositionen” er, at de bliver ”diagnosticeret” med at have modstand, at være kværulantforrykte og ikke samarbejdsvillige. Eller det er nok værre, at de mange gange indgår i en ”asymmetrisk magtforhold”, hvor de ikke bare kan vælge relationen fra, men bliver nødt til at underkaste sig ekspertens syn på dem, selvom de er dybt uenige. Og hvordan skaber vi bæredygtige forandringer i denne situation? Well, det reelle spørgsmål er vel, om vi overhovedet skaber forandringer med det udgangspunkt?? Måske det er derfor at jeg har oplevet at flere forandringer sker hurtigere med den løsningsfokuserede tilgang og derfor jeg er så begejstret for den. Fordi vi gør hvert individ til ekspert på deres eget liv og arbejder på at finde løsninger på deres udfordringer, som tager udgangspunkt i, hvad der virker for dem.Men som jeg engang blev spurgt om af en professionel ”hvis borgene nu er eksperterne på deres liv, hvad er jeg så?” Mit svar dengang var det samme som i dag. Vi er som fagpersoner eksperter på vores fagområde, f.eks. har vi ekspertviden om, hvad det gør ved børn at vokse op i familier med alkohol, vold eller andre former for omsorgssvigt og overgreb.  Og det er vores opgave at bringe vores viden og vurderinger i spil, når det er nødvendigt. Det er vigtigt, at borgerne ved, hvad vi vurderer, når vi skal træffe afgørelser som kan have afgørende betydning for deres liv, så de kan forholde sig til det. Men kunsten er bruge vores ekspertviden til at stille løsningsfokuserede spørgsmål, så vores borgere bliver eksperter i deres eget liv og få dem til at tænke sig gennem deres problemer, så vi forhåbentlig kan skabe bæredygtige løsninger baseret på deres egne forslag og ideer til det., så vi har dem med i samarbejdet. Vi behøver ikke at kæmpe om at have ret, vi kan godt være enige om at være uenige og stadig engagere folk i samarbejdet, i stedet for at de bare sidder og tager ubrugelige noter af vores såkaldte ekspertviden. For hvis de bare gør det, til hvilken gavn er den så?Fortsat god december til jer alle...Rikke

Forrige
Forrige

Det er jul, det er cool, alle hygger sig...

Næste
Næste

”Sorg og Glæde”