Om at gi' en opgave....

Ja, min titel var oprindelig noget i retning med; ”Om relationen til klienten/familien/den unge/ borgeren...” da jeg ikke kunne beslutte mig for at benævne den eller de personer, som vi taler med i vores arbejde. Kært barn har mange navne og gennem de sidste måske 10 år, er der sket en bevægelse fra benævnelsen ”klient” til ordet ”borger”. Røsterne har blandt andet gået på, at det kan lyde nedladende at sige ”klient”, da det signalerer en magtrelation og kan opleves stig-matiserende. I stedet har ordet ”borger” vundet indpas, da det er noget vi alle er og alle kan identificere os med – det er neutralt og ”ufarligt”. Men i mine ører lyder ordet ”borger” ikke altid rigtigt og jeg befinder mig ikke altid godt ved at anvende det. Vi undgår ikke den assymetriske relation ved at snuppe et andet ord fra ordborgen og ”lege” at det ikke er en relation med et magtaspekt, - for mig handler det mere om; hvordan vi bruger den særlige position, vi som medarbejder i det sociale system har!

Back to the 80's

Men den indledning var et sidespring fra min oprindelige; ”Back To The 80's”, som er titlen på en af mine favorit Aqua-sange... ”to many men with heavy make-up on, to many pudles with guitar...”, hvem kan ikke huske det, - jeg kan :)

Back in the 80's skrev Steve de Shazer ”Clues – Investigating Solutions in Brief Therapy” (1988) hvor han opsætter klare og konkrete retningslinier for, hvordan terapeuten og klienten sammen kan skabe løsninger, der virker. Den løsningsfokuseret distinktion gøres tydelig gennem Steve de Shazers ræssonementer og han formulerer i bogen nogle af de principper, der i dag er i den løsningsfokuserede tilgang. I min optik er bogen et ”must read” for enhver løsnings-fokuseret praktiker, da man får en grundig indføring i tankerne bag den løsningsfokuserede tilgang. I bogen bruger Steve de Shazer de 3 typer klient-relationer, der oprindeligt blev formuleret på MRI (Mental Research Institute) i Paolo Alto. Formålet var at skabe opmærksomhed og refleksion over, hvilken type relation man havde til klienten, da ikke alle ”opgaver” der blev givet, var lige hensigtsmæssige.

Kunde-relationen

Er kendetegnende for den relation, hvor klienten har et klart formuleret mål om for-andring og kan finde og italesætte undtagelser for sit problem. Man kan godt tale om en meget motiveret klient, der er indstillet på aktivt at bidrage til at livet ændres. Når man i løbet af samtalen har fået fundet undtagelser fra problemet og detaljerede beskrivelser, er det muligt for klienten at gentage dem. Derfor vil denne klient også kunne imødekomme en opgave om at ”gøre mere af det der virker”.

 Klage-relationen

Det siger måske sig selv, at ”klageren” ikke nødvendigvis selv har valgt at komme eller selv har en forestilling om, at han eller hun skal forandre sig for at et præsenteret problem forsvinder og løsninger konstrueres. Det er angiveligt ikke muligt at formu-lere et mål endsige at finde undtagelser fra det, og selv om klienten kan komme med detaljerede beskrivelser af problemet, vil det ofte være et problem, som andre skal løse og som klienten ikke oplever han eller hun har indflydelse på. En observations-opgave, hvor klienten skal lægge mærke til ”hvad der indtil næste gang fortæller dig, at dette problem kan løses” eller ”hvordan dette problem påvirker dig, hvilke konsekvenser det har i dit liv” vil være både respektfuldt og anerkendende af dette for klienten alvorlige problem.

Besøgs-relationen

Vi kender vel alle til det med ”at være på besøg”, at vi ikke er hjemme, men bare ligge er kommet forbi. Og sådan er det også i besøgs-relationen, hvor der ikke kan formuleres et klart mål og dermed heller ikke undtagelser fra det, måske et vagt mål, men det vil ofte være utydeligt og klienten ved måske ikke helt, hvorfor han eller hun er dér. Når der ikke ”er noget at være fælles om” skaber det heller ikke mening at give en opgave, hverken observations- eller handlingsopgave. Det mest meningsfulde er at give komplimenter og anerkende klienten for sit måske store arbejde med at beskrive sit liv eller at have taget sig tid til at komme eller.... Når klienten oplever at blive hørt og anerkendt kan der skabes mod og lyst til at komme igen.

From the 90's and forward

Steve og Insoo besøgte i begyndelsen af 90'erne BRIEF i London, der var blevet etableret i 1989 af Chris Iveson, Harvey Ratner og Evan George. BRIEF beskriver i ”Solution Focused Brief Therapy – 100 key points and techniques” fra 2012, at Steve på det tidspunkt havde taget afstand til denne måde at tænke om relationen til klienten på. Enhver klient er ”kunde” og har et ønske om at ”købe” et eller andet, om det så bare er, at andre holder op med at 'overvåge' dem eller bekymre sig om deres barn eller.... At tænke i denne form for relation med klienten kunne give anledning til, at terapeuten var i en særlig adgang til at kunne skabe motivation og måske ”flytte” klienten fra at være eks. ”klager” til at blive ”kunde”. Det, mente Steve de Shazer skabte forvirring i relationen og stod i vejen for at skabe den ”sam-arbejdende” (co-constructive) relation med klienten. Alle har ”a good reason” for at komme, - modstand eller ej er ikke relevant, og han skriver i 1989 en note ”Restistance revisited” som opfølgning på den kendte artikel fra 1979 ”The death of restistance”, der ligger her på bloggen under artikler.

I dag ville vi sige, at den løsningsfokuserede praktiker ikke har andre mål for samtalen end det klienten formulerer. Det er klienten, der præsenterer og formulerer problemet og det han/hun ønsker hjælp til. Klienten har de kompetencer, ressourcer og evner der skal til for at forandre problemet – vi skal blot stille de spørgsmål, der hjælper klienten i at finde ressourcerne , evnerne og kompetencer frem !

Og måske er det ”old fashion” at tale om opgaver, men ofte møder vi borgere, som ”gerne vil have nogle redskaber eller værktøjer” og hvis vi anerkender, at de er eksperter på deres liv, så er vi næppe i en position, hvor vi kan give redskaber ! Jeg tænker derfor ofte, at så kan jeg i tilbyde en opgave – et forslag, tanke eller idé om noget klienten kunne gøre til næste gang. Og i den forbindelse kan det være godt at have sin egen indre dialog omkring, hvilket opgave-match der ville være passende.

Hvordan gør du i dit arbejde? Giver du klienten en opgave og hvilke erfaringer har du da med det? Fortæl endeligt, og hav i hvert fald en rigtig god uge.

/Anne-Marie