Løsningsfokuseret mægling i konfliktfyldte skilsmisser

I den seneste tid har befolkningen gennem dokumentarprogrammer fået indblik i alvoren af og kompleksiteten i Statsforvaltningens sager. Programmerne har skabt en politisk bevågenhed og faglige debatter om, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at hjælpe børn som lider overlast pga. forældrenes høje konfliktniveau. I socialforvaltningsregi møder man også ofte disse familier, fordi de belastninger børnene oplever forårsager bekymring for deres trivsel og udvikling.I sidste uge fik jeg stillet spørgsmålet, hvordan den løsningsfokuserede tilgang kan bruges til samtaler med de forældre, som har et konfliktfyldt samarbejde omkring børnene efter en skilsmisse. Dette spørgsmål fra praksis gav inspiration til denne blog. Vi har tidligere skrevet om det overordnet i dette indlæg http://www.loesningsfokus.info/blog/loesningsfokuserede-forhandlinger. Med dette indlæg vil jeg gerne blive lidt mere konkret i forhold til, hvordan man kan bygge en løsningsfokuseret konfliktmægling op.Den første samtaleStrukturen på den første samtale i en konfliktmægling kan være de 4 spørgsmål:1)   Hvad er jeres bedste håb for samtalen?2)   Hvilken forskel ville det gøre?3)   Hvad fungerer allerede af den foretrukne fremtid?4)   Hvad vil være det næste skridt?Det kan ofte være svært for forældrene at sidde sammen for at finde løsninger på problemer, hvis ophav de har vidt forskellige forståelser af og meninger omkring. Herudover er der mange følelser i spil. Derfor er det vigtigt at starte med at anerkende dem for overhovedet at være kommet, forklare dem om den løsningsfokuserede konfliktmægling og fastlægge rammen for mødet, inden man går videre til at udforske deres bedste håb for samtalen.Når man starter med at stille spørgsmålet omkring bedste håb for mødet, vil mange som udgangspunkt gerne starte med at tale om konfliktmaterialet og hvad de gerne vil have, at den anden part skal stoppe med at gøre. Udfordringer er ofte at en eller begge parter ofte indgår i mæglingen i en ”klagerelation”, hvor man er langt mere optaget af den andens adfærd og handlinger end ens egen andel i konflikten eller problemet. For at kunne få de respektive parter til at føle sig anerkendt og respekteret i dialogen, vil det mange gange være nødvendigt at kunne give plads til at bruge lidt tid på at lytte til deres opfattelse af konflikten for herefter at arbejde med at få ført deres fokus over på den foretrukne fremtid ved at vende tilbage til at udforske bedste håb og de specifikke mål for konfliktmæglingen.Det værdifulde i denne form for samtaler er, at vi som udgangspunkt godt kan finde et fælles mål for dem. Et mål om at børnene skal trives og have det godt. Forældrene ville ikke være kommet til et møde med en sagsbehandler, hvis der ikke havde været en eller anden form bekymring for barnet og barnets perspektiv vil derfor være i fokus under disse mæglinger. Jeg har endnu ikke oplevet at begge forældre ikke vil deres børn det bedste og at deres motivation for at indgå i konfliktmæglingen netop er at finde veje til at barnet får det godt igen. At have det for øje gør det ofte til nogle konstruktive processer, på trods af det høje konfliktniveau ved indgangen til forløbet.En løsningsfokuseret mæglers vil have et fokus på, hvad parterne gerne vil opnå i stedet for konflikten og hvilken forskel det vil gøre for deres barn og deres samarbejde. Af andre spørgsmål til at udforske dette område kan nævnes mirakelspørgsmålet, som vi beskrev i sidst uge, eller spørgsmål såsom:Hvordan vil jeres datters trivsel og udvikling være anderledes i fremtiden, når bekymringerne og konflikterne ikke længere er til stede?Hvordan vil kommunikationen og samarbejdet omkring jeres barn være anderledes, når konflikten ikke længere var til stede?Hvad vil I gøre anderledes, når konflikten ikke længere er til stede?Når der er fremkommet detaljerede beskrivelser af den foretrukne fremtid, vil mægleren begynde at udforske tidspunkter, hvor de ønskede forandringer allerede sker eller tidspunkter i fortiden, hvor de har været sket? Hvad har forældrene hver især gjort? Hvordan gjorde de det? osv. osv. Jo flere detaljer jo bedre. Skalaspørgsmålet kan være en god hjælp til at få dem til at fremkomme med sådanne beskrivelser.Man kunne lave en skala, hvor 10 er den foretrukne fremtid, hvor målene for mæglingen er nået og 0 er det tidspunkt, hvor konflikten har været på det værste – og høre parterne, hvor de ligger henne på skalaen nu. Når de har lavet en vurdering af situationen lige nu, kan man udforske sammen med dem, hvad der pt. sker, som gør at de ikke ligger lavere? Eller undersøge om der var tidspunkter, hvor de har ligget højere? Hvad de hver især gjorde på disse tidspunkter?Skalaen vil også give den glidende overgang til afslutningen på samtalen, hvor de skal beslutte, hvad det næste skridt skal være for at kunne opnå målet for konfliktmæglingen og hvilke aftaler skal indgås omkring disse til næste gang.OpfølgningssamtalerneNår man ved næste samtale følger op på udviklingen, vil det være med udgangspunkt i spørgsmålet - hvad er blevet bedre? Ved at starte med det spørgsmål hjælper man fra start parterne til at fokusere på fremgangen og de forandringer, som de har formået at skabe i den forgangne periode. Det er både motiverende, bekræftende og hjælper til at fastholde et fokus på, hvad der virket godt. Det kan virke understøttende i forhold til at skabe en opadgående spiral af positive forandringer. I opfølgningen kan man også med stor fordel bringe skalaen i spil fra tidligere gange til at konkretisere og måle den forandring, som er sket.Skitseret på denne måde kan det umiddelbart virke så simpelt, men fordi der er så mange ting på spil, er det ofte i virkeligheden ret komplekst at lave løsningsfokuserede mæglinger. Jeg har dog erfaret, at når man holder barnets tarv centralt for mæglingen, så lykkes det mange gange at få skabt en kontekst, hvori forandringerne får mulighed for at finde sted.På næste mandag er det Anne-Marie som blogger alene, så derfor vil jeg benytte anledningen til allerede nu at ønske jer alle en god jul.Rikke